Bliver vi i stigende grad ofre for manipulation?

seek-truthTV-Avisen, god aften. Dronningens nytårstale blev en bragende succes, blandt andet fordi… Bla. bla. osv.
Der var engang hvor vi havde én statsejet tv-station og en håndfuld aviser og hvor det de sagde i nyhederne var tæt på den endegyldige sandhed.
Hvor der var ét dagligt nyhedsindslag på tv og en håndfuld i radioen og hvor vi ikke havde on-demand adgang til stort set alle jordens nyheder fra vores smart phone.

Vi var en del mere indskrænkede når det gælder det at være med på de sidste nye tendenser, men de nyheder og indblik vi fik, må formodes at være en del mere gennemarbejdede og verificerede end tilfældet mange gange er i dag.

Mediernes rolle i samfundet

Det vil nok være naivt at tro, at vi for det første aldrig er blevet manipuleret igennem medierne tidligere, og at alt hvad de sagde i nyhederne var den skindbarlige sandhed da farfar var knægt, men tendensen i dagens informationssamfund, hvor det forventes af nyhederne (eller konkurrencen påbyder det), skal være først med det sidste nye hele tiden for at undgå for store økonomiske tab og tabte markedsandele, er i større grad, at informationer bliver serveret mere og mere rå og ugennemarbejdede.

Medierne, herunder journalisterne, bliver ofte kaldt den fjerde statsmagt.
Ideelt skal medierne holde et vågent øje med magthaverne, afsløre uregelmæssigheder hos offentlige myndigheder og kigge private virksomheder over skulderen.
De er i sidste ende garant for at et demokrati fungerer og sikrer borgerne en indsigt i hvad der rører sig i samfundet, ikke mindst omkring de politikere som borgerne selv har været med til at stemme til magten.
Medierne er som udgangspunkt “reagerende” i det, de rapporterer hvad der sker og er samtidig med til at holde landets ansvarlige op til deres ansvar.

Når medierne begynder at få for meget magt

Uanset om alt hvad medierne har rapporteret igennem tiden har været 100% sandhed – det afhænger jo forøvrigt mange gange af hvem der læser nyheden eller om man bliver direkte berørt af noget der rapporteres om. Så har de bestemt deres berettigelse og har i rigtig mange tilfælde været en vigtig del af både opklaringen- og belysningen af sager i samfundet, som har fået konsekvenser for os alle.

Medierne har imidlertid fået endnu en funktion. De er nu også blevet agerende. De rejser sager, som nu og da ingen sag er. De fremkalder en vrede på et forkert og forhastet grundlag. Og de får derefter magthaverne til at reagere og gå ind i sager eller ændre lovgivningen på en måde, som de ikke skulle have gjort. Dermed er forholdet vendt om. Medierne agerer, og lovgiverne reagerer.

Også her har dette haft positive konsekvenser i det medierne har tvunget sager frem i lyset som politikerne efterfølgende – for at undgå en folkeopstand – har følt sig tvunget til at lovgive imod.
Men det slutter ikke her. For medierne er ud over at være reagerende og agerende også blevet inter-agerende. Hvor mange eksempler har vi ikke set i nyere tid, hvor medierne er gået først og har spillet direkte med i den politiske proces og har fremkaldt politiske resultater. Resultater som medierne selv skal gå ind og dække objektivt på trods af at de selv har været med til at skabe dem.

Det seneste eksempel på at medierne går ind og direkte forsøger at skabe et resultat er kampen (ja ok, det blev aldrig en decideret kamp) om formandsposten i Venstre, hvor medierne for det første var meget ensidige i deres fremstilling af situationen og problemerne internt i Venstre, og dernæst, allerede inden der lå et egentligt resultat fra Venstres partimøde, havde udråbt Lars Løkke Rasmussen som taber og dermed forhenværende formand for Venstre.
Sidstnævnte konkluderede et enkelt medie ud fra et Venstre medlems private twitter-opdatering, der efter at dette medie havde bragt nyheden, spredtes som ringe i vandet til stort set alle de andre medier der ikke ville stå tilbage som det eneste medie, der ikke bragte denne banebrydende “nyhed”.
Det blev som bekendt aldrig som de havde “lovet”.

Der findes ligeledes utallige eksempler fra sportens verden, hvor trænere er blevet fyret fordi medierne igen og igen har omtalt en kommende trænerfyring og gentagne gange, på trods af at ledende personer i en given klub har bakket op om deres træner offentligt, er gået dem tilpas meget på klingen omkring hvornår træneren ville blive fyret, at man må formode at de stakkels mennesker for at opretholde deres gode renomé og omdømme udadtil, har følt sig presset til at afskedige træneren.
Det har så efterfølgende bekræftet os allesammen – ikke mindst medierne selv – i at de jo var inde på noget og de har selv, ikke mindst fået den gode historie.

Når medierne misbruges

I takt med indtoget af et større og større antal politiske spindoktorer og mediernes fortsatte jagt på de gode historier, skabes et andet problem. Nemlig det, at politiske kræfter kan udnytte mediernes higen efter “den store sandhed” og dermed placere historier i medierne som de gerne vil have ud til borgerne.
I disse tilfælde er det mediernes, altså journalisternes ansvar, at stå for den egentlige filtrering og bedømmelse af indhold og relevans, men da mange journalister er pressede på både tid og ikke mindst deres arbejde fordi konkurrencen er så hård som den er. Så kan det mange gange være svært – læs, bekvemt – bare at trykke nyheden og komme videre til næste opgave.
Sidstnævnte vedrørende tid er forøvrigt noget der klart skinner igennem hvis man som jeg har lidt svært ved at abstrahere for de mange stavefejl der efterhånden findes i de fleste trykte mediers nyheder.

Der er altså en direkte fare for, at vi som borgere misledes eller bliver direkte manipuleret af politisk propaganda igennem kanaler, som vi opfatter som og som burde være politisk uafhængige. Skræmmende!

Del på
Share on Facebook0Share on Google+0Tweet about this on TwitterShare on LinkedIn0

Andre indlæg i kategorien Politik & samfund

Karl Marx og offerkulturen

Du skønne og skrøbelige demokrati

Det grønne dilemma

Dansk politik er mangefarvet – Og heldigvis for det!

Dyr medicin og prioritering af sygdomme

Er det en straf at arbejde?