Dansk politik er mangefarvet – Og heldigvis for det!

Det er sørgeligt at opleve hvordan medierne der dækker folketingsvalget, blindt fokuserer på to blokke og konsekvent forsøger at holde politikerne ansvarlige i forhold til andre partiers politiske linje og udmeldinger.
Det kan ofte virke som om, at hele ideen med et interview er, at gennemhulle de politiske visioner fremfor at formidle dem til vælgerne.

I Danmark har vi (stadig) et parlament, hvor mange forskellige partier med hver deres politik og anskuelse arbejder, for at få så meget indflydelse som muligt på den politiske udvikling som deres folkelige opbakning (læs mandater) nu engang tillader.
Men specielt mediedækningen tegner et billede af et mere og mere opdelt Folketing, hvor man enten er rød eller blå, og konsekvensen kan dermed blive at vi som vælgere bliver levnet med kun to muligheder når vi skal stemme.
Det er ærgeligt, for ud over at være med til at indsnævre den enkeltes mulighed for at støtte op omkring noget man virkelig brænder for, skaber det med tiden en politisk kultur hvor to store partier står og brøler af hinanden, og hvor de mange små nuancer i den politiske debat forsvinder.

Flere partier skaber mere demokrati

Den nuværende model kan være en forbandelse for et regeringsparti eller politisk koalition når der skal opnås et flertal for et lovforslag, men også en velsignelse for os som vælgere og for vores samfund på den måde, at den politik der bliver praktiseret, ikke tager for store udsving fra regering til regering.
Det er simpelthen tvingende nødvendigt for et parti, at søge så stor opbakning fra andre partier som muligt og dette koster som regel noget den anden vej når der forhandles. Dette er med til at sikre, at de vælgere der ikke nødvendigvis bakker op om den siddende regering, ikke bliver påduttet for meget af dens politik over en enkelt valgperiode og også, at de har gode chancer for at kunne se et strejf af deres egne politiske holdninger i den politik der føres.

Netop fordi, at ét parti ikke bare kan kan køre solo og tvinge nye regler og love ned over hovedet på hele befolkningen, men er tvunget til at lave samarbejdsaftaler med andre partier som det ikke nødvendigvis er helt enig med på alle politiske områder.

Medierne ønsker “præsidentvalgkamp” og blokpolitik

Der har op til de seneste valg og specielt dette valg været en større fokus fra mediernes side på at skabe en såkaldt præsidentvalgkamp, hvor to partiledere fra hver deres parti/blok, dyster om regeringsmagten.
Dette har samtidig fremstillet de andre partier og deres ledere som stemmeføde til disse to partier.

Jeg har i denne valgkamp personligt oplevet det flere gange i diverse debatter, når folk argumenterer imod at stemme på andre partier end Socialdemokratiet eller Venstre, med det argument, at det vil være stemmespild fordi at det i sidste ende er ét af disse to partier, der kommer til at diktere Danmarks politik fremmadrettet.
Og det er lodret forkert!

Man kan selvfølgelig undskylde den enkelte danskers manglende indsigt og farvede syn, men det bliver mere absurd når samme tankegang kommer til udtryk i medierne hvor journalister blindt fokuserer på netop denne tankegang og ikke formår at se nuancerne og styrken i den måde Folketinget fungerer på.

Det er kommet til udtryk flere gange i diverse valgprogrammer på både DR og TV2, og senest i går, hvor Kristian Thulesen Dahl var gæst i DRs Kandidaterne.
Her lægger han selv ud med at tage afstand fra egentlig blokpolitik og fortæller at Dansk Folkeparti muligvis vil søge forhandlinger med både Venstre og Socialdemokraterne afhængigt af det politiske tema.
De to studieværter er dog mere optaget af at fremhæve de forskelle der er imellem Dansk Folkeparti og de andre partier på den blå fløj og tilsyneladende sætte Kristian Thulesen Dahl på glatis i forhold til de visioner som partiet er kommet med.

Det er helt tydeligt at der ønskes svar omkring hvordan Dansk Folkeparti har tænkt sig at navigere det politiske landskab under disse, med de andre partier, forskellige opfattelser og konklusionen fra begge værters side er noget i retning at det kan blive uhyggeligt svært for Dansk Folkeparti at opnå nogen former for indflydelse hvis de ikke retter ind i forhold til de andre.

Nu er dele af Dansk Folkepartis holdninger i overenstemmelse med eksempelvis Venstres, og at der bruges så meget tid på at konfrontere en kandidat på de områder hvor partiet er uenig med andre partier indenfor samme “blok”, hvor man nærmest konkluderer at partiet, hvis det ikke ændrer kurs ikke vil få nogen indflydelse, er jo ret latterligt.
Specielt er netop Dansk Folkeparti et godt eksempel på et parti, der op igennem 0’erne agerede støtteparti for netop Venstre og Konservative, og specielt i anden valgperiode ofte fik påklistret etiketten Danmarks mest magtfulde parti.

Hvorfor? Fordi de havde et stort parlamentarisk grundlag med mange stemmer i ryggen og dermed kunne lægge pres på regeringspartierne når der skulle forhandles.
Hvis regeringen ønskede at få noget af deres egen politik igennem, så tog Dansk Folkeparti sig pænt betalt ved at kræve ændringer indenfor deres egne mærkesager.

Så når medierne efterhånden har gjort det til et to-parti-system og en valgkamp imellem Socialdemokraterne og Venstre, så afspejler det i mine øjne, at de forsøger at gøre det for nogen, lidt tørre emne mere spændende og skabe noget drama omkring valget for at få flere seere.

Stem på det parti der deler flest af dine holdninger

Hvis det skal lykkes medierne at gøre dansk politik til et cirkus med to store partier uden de store politiske uenigheder, fordi flere og flere af de mindre partier afgår ved døden når vælgerne får et indtryk af at det alligevel ikke kan betale sig at stemme på dem, så kommer det i sidste ende til at ramme samfundet og os som borgere.

Selvom jeg er klar over at der er markante forskelle på eksempelvis Socialdemokraterne og Venstre, så har jeg ikke tal på hvor mange gange jeg har hørt folk sige, at de efterhånden ikke kan se den store forskel på de to og at det er enten pest eller kolera hvem der stemmes på.

Det er derfor ikke særlig rart at tænke sig til, at der måske med tiden kun er de to partier i dansk politik. Og at det er hip som hap hvem der stemmes på fordi de er enige på de fleste områder og kun adskiller sig lidt på om der skal investeres to eller tre milliarder kroner eller om der skal køres nul-vækst eller investeres hvad der svarer til inflationen i velfærd i en periode.

Mange mindre partier giver mange flere forskellige holdninger og ideologier i det parlamentariske landskab og at det bliver lidt sværere at få lovforslag igennem er politikernes problem og ikke vores som vælgere.
Vi kan på den anden side glæde os over, at vores samfund driver i en retning som kommer mange til gode og at vigtige emner ikke udelades fra den politiske debat.

Så husk at stemme på netop det parti, der taler mest til dig.
Og glem alt om stemmespild og præsidentvalgkamp. Det er noget der hører sig til i USA. Ikke i Danmark.

Del på
Share on Facebook0Share on Google+0Tweet about this on TwitterShare on LinkedIn0

Andre indlæg i kategorien Politik & samfund

Karl Marx og offerkulturen

Du skønne og skrøbelige demokrati

Bliver vi i stigende grad ofre for manipulation?

Det grønne dilemma

Dyr medicin og prioritering af sygdomme

Er det en straf at arbejde?