Mudderkastning i dansk politik

Der er efterhånden langt mellem de virkeligt spændende politiske udmeldinger i dansk politik.
Det er i mine øjne efterhånden mere reglen fremfor undtagelsen, at en politiker, der får taletid på tv eller i en politisk debat, starter med at revse sine politiske modstandere fremfor at fremlægge sine egne og sit partis politiske holdninger.

Jeg synes det er ærgeligt. Mest fordi at de mere relevante informationer og politiske visioner mange gange drukner i mængden af smædeord og bebrejdelser af modstanderne, men også fordi at det som seer bare bliver mere og mere kedeligt og ikke mindst, forudsigeligt hvad man kan vente sig af en debat.

Senest har Socialdemokratiet lanceret en kampagne hvor de går i kødet på Venstres formand Lars Løkke Rasmussen.
Man skulle mene, at det for et regeringsparti – der jo allerede sidder på magten – ville være vigtigst, at komme ud med egne visioner for landets fremtid, men her har man så valgt, direkte at gå efter formanden for det konkurrerende parti i håbet om flere stemmer.
På billedet til annoncen spilles der på alle tangenter i kampen om sympati og stemmer. Et billede af en lidt desillusioneret (jeg vil ikke skrive beruset og skamfuld, men det kan meget vel være det der spilles på) Lars Løkke, foran en stak gullige bilag, levner intet overladt til fantasien om hvad det overordnede budskab med billedet er.

Der er naturligvis forskellige holdninger til Lars Løkkes bilagssager og jeg skal ikke sige om han er blevet behandlet retfærdigt eller om han burde have været straffet hårdere politisk for de ting der har været uorden i. Og det er heller ikke pointen med dette indlæg.

Pointen er, at det er direkte sørgeligt, at vores parlamentariske system i Danmark, er ved at blive sølet ind i personsager og hetz fra højre til venstre og at det på ingen måde gavner hverken politikere eller stemmeberettigede danskere.

Hvis det gavner nogen så må det være medierne, der glædeligt giver en masse spalteplads og taletid til dem, der ikke har problemer med at råbe op og ingen kvaler har med at stille sig i forreste linie og bebrejde alle de andre.

Nu har jeg personligt “været med” igennem en del år. Jeg har stemt til de sidste i hvert fald fem folketingsvalg, og min personlige oplevelse af valgkamp og tonen i dansk politik er desværre, at det går den forkerte vej. Jeg ved ikke om det kan sammenlignes med amerikanske tilstande, men hvis der er noget som amerikanerne er rigtig gode til, så er det at blæse noget op så det ser ud af noget. Et fænomen jeg synes der har været gennemgående også i dansk politik til de seneste valg, hvor der næsten bliver gjort mere ud af den efterfølgende fest og koret af cheerleadere, end selve valgkampen og de budskaber man har meldt ud.

Det er ligeledes blevet yderst “moderne” at udstille sine politiske modstandere i egentlige kampagner – også noget vi har set i amerikansk politik igennem snart mange år.

Den større og større personificering i medierne og i de enkelte partier, hvor det nærmest hedder sig, at det er Thorning overfor Løkke i stedet for Socialdemokraterne overfor Venstre er en anden meget negativ drejning i mine øjne.
Jeg tror at mediernes jagt på sensationer har haft meget at sige i denne udvikling, men politikerne og partierne i særdeleshed, har nu et ansvar for at denne tendens vendes så vi kan få mere tillid til vores politikere og får mere lyst til at følge med på sidelinjen igen.
Det er muligt at en ophedet debat kan tiltrække seere og at det skaber en form for spænding for de der kigger med. Men igen, det væsentlige og det oplysende i en sådan debat drukner i alt for mange tilfælde og levner seerne med den samme, eller endnu større uvished omkring de politiske projekter.

Vi har i Danmark igennem rigtig mange år haft en relativ høj stemmeprocent og generelt en tiltro til vores folkevalgte.
Hvis denne tradition skal holde er det tvingende nødvendigt at de der står i det politiske stormvejr har mod og vilje til at holde sig for gode til at gå med på den mange gange letkøbte måde at blive personligt eksponeret på og tager afstand fra mudderkastning og spot af kolleger fra andre partier.

Lad os hellere se noget mere samarbejde på tværs af politiske skel. Det ville klæde vores politikere og Danmark som helhed at vi rent faktisk fik trumfet nogle gode love og reformer igennem til vores egen og vores efterkommeres glæde.
Og drop så de ondsindede kampagner og lav nogle fede reklamer for alle de mange gode ting netop I vil gøre for os. Hvis i mener at i skal have vores stemmer igen til det næste valg, så må det være fordi at i rent faktisk mener at i kan gøre en forskel og har noget at byde ind med. Ikke bare fordi i er dem der råber højest og evner at finde de andres bløde punkter og forstår at udstille dem.
Lad de kommende politiske kampagner appellere til borgernes håb for fremtiden. Og ikke til vores frygt.

Del på
Share on Facebook0Share on Google+0Tweet about this on TwitterShare on LinkedIn0

Andre indlæg i kategorien Politik & samfund

Karl Marx og offerkulturen

Du skønne og skrøbelige demokrati

Bliver vi i stigende grad ofre for manipulation?

Det grønne dilemma

Dansk politik er mangefarvet – Og heldigvis for det!

Dyr medicin og prioritering af sygdomme