Vi er vidner til en mediekrig

Denne amerikanske valgkamp har for alvor udstillet hvor vigtige medierne er i kampen om stemmer og popularitet.
Forskellen på denne valgkamp og tidligere valgkampe er specielt den, at mediekrigen i langt højere grad er blevet kørt parallelt, i henholdsvis de mere etablerede medier og på nyere og mindre etablerede medier (læs de sociale medier).

Både de etablerede medier og de nye medier har haft deres berettigelse. Og de er begge både en velsignelse og en forbandelse på samme tid.

Jeg har tidligere skrevet om mediernes tiltagende magt i vores samfund og faren for at vi i højere grad bliver udsat for manipulation.

Mainstream medierne

Førstnævnte har specielt sin berettigelse, fordi at der ligger en høj grad af professionalisme bag (for det meste). Og er en forbandelse grundet deres meget ensporede tilgang til de forskellige problemstillinger.
De forsøger umiddelbart at forholde sig neutrale, men formår det ikke altid og er dermed med til at præge valgresultater fordi at de har deres egen politiske agenda de gerne vil skubbe fremad.

Det er endvidere ret tydeligt, at de fleste af de etablerede medier, hovedsageligt har fokus på hvordan tingene bliver sagt fremfor hvad der egentligt bliver sagt. Og grundlæggende forsøger at sætte et “dem overfor os” paradigme op, der mere deler os fremfor at samle os som folk. Det er jo den slags der sælger reklamer og aviser.

De ikke-etablerede medier

De sociale medier og de ikke-etablerede medier som blogs og så videre, har deres forcer i, at de stiller en platform til rådighed og muliggør debat og diskussion for alle og enhver. Og så fremstiller de ofte et billede som de andre ikke formår at vinkle. Man kan sige at de i større grad repræsenterer den menige person og på nogle områder giver et mere realistisk billede af en given problemstilling præsenteret af “manden på gulvet”.
Deres forbandelse består i, at det er svært at filtrere indhold og at folk uden kritisk tænkning nemmere bliver ofre for propaganda.

Propaganda får vi fra begge lejre, men de etablerede medier har et redaktionelt ansvar de skal leve op til i forhold til de ikke-etablerede medier.

Til gengæld kan det jo også opfattes som en form for propaganda, hvis man bevidst undlader at dække en given problemstilling, der ellers ville have kastet lys over en sag og måske kunne have påvirket folks mening og dermed stemme.

Her viser de ikke-etablerede medier deres overlegenhed i det at det er folks egen vurdering, hvad der er relevant og bliver publiceret og den redaktionelle bredde er hysterisk meget større.
Og faren for at blive manipuleret og fejlinformeret er naturligvis tilsvarende stor.

Den sociale indoktrinering

Der er slet ingen tvivl om at Donald Trump er en yderst kontroversiel person.
Om man er enig i ingen, enkelte eller alle hans holdninger er underordnet. Han ER en person der deler vandene på mange områder med hans retorik og direkte udtalelser.

Grunden til at netop Donald Trump og det amerikanske valg nævnes i denne sammenhæng er primært, at netop han og dette valg for alvor har delt befolkningerne i forskellige lande, og ikke mindst udstillet hvor langt vi står fra hinanden på mange områder indenfor politik.

Men står vi nu også så langt fra hinanden som det umiddelbart kan virke til?
Både ja og nej. Der er selvfølgelig nogle områder hvor man ikke kan undsige sig at folk har forskellige holdninger – eksempelvis til indvandring og fordelingspolitik. Om vi skal være mere eller mindre globaliserede og så videre. Men der var vi jo også uenige tidligere.

Og det er her jeg vender tilbage til netop medierne. For hvis der er noget som medierne – alle over én kam faktisk – har formået op til dette valg, så er det at opstille tingene så sort og hvidt det overhovedet var muligt.

Man har ikke fokuseret på substansen i de politiske budskaber, men har fremhævet enkelte udtalelser og har skabt nyheder på baggrund af dem.
På den anden side har de sociale medier været oversvømmet med billeder hvor både Trump og Clinton er blevet fremstillet som nazister og fascister og for den utrænede hjerne eller det unge uerfarne menneske, bliver de ting hurtigt til sandhed og den eneste virkelighed.

Og jeg tror faktisk at det er disse ting der er med til at skabe uroligheder og vold i kølvandet på dette præsidentvalg.
Vi har været ofre for så massiv propaganda og har tidligt været tvunget til at vælge side – ikke så meget politisk, men mere hvem vi helst ville stå sammen med. Det har naturligvis primært været amerikanerne der har stået i det, men det har som bekendt været spredt ud til hele verden grundet den massive opmærksomhed valget har fået. Og der er intet der tyder på at det stopper foreløbigt.

Del på
Share on Facebook1Share on Google+0Tweet about this on TwitterShare on LinkedIn0