Depression – Klinisk deprimeret eller “bare” psykisk nede

En depression ender for mange mennesker med at være ødelæggende og forkrøblende hvis den ikke behandles på den rigtige måde.

En depression kan ødelægge evnen til at sove ordentligt, spise, til at føle glæde og elske og den kan i værste fald få en person til at miste lysten til at leve.
Ordet depression bruges ofte i daglig tale, hvis man er utilfreds med sin situation og føler sig trist og energiforladt. Man kan sige at ordet bliver misbrugt til at forklare et kortere dyk i humør og lykkefølelse i en periode. Et bedre udtryk for netop denne tilstand ville måske være modløs eller underskudsagtig.

Når et menneske på den anden side bliver diagnosticeret med en depression, er der dog grund til at tage situationen mere alvorligt, da der her, ikke bare er tale om humørsvingninger og/eller manglende motivation til at angribe livets udfordringer, men en mere permanent lidelse, der i de fleste tilfælde vil kræve en form for behandling hvis situationen skal ændres til det bedre.
Ligeledes kan en situation der er præget af modløshed ende med en klinisk depression da vores tanker og dermed vores sindstilstand kan forårsage de kemiske ændringer i hjernen, der udløser en depression over tid.

Hvorfor er det overhovedet vigtigt at skelne mellem disse to tilstande?
Det er det i høj grad fordi at behandlingen ikke er ligegyldig. Hvis man er klinisk deprimeret kan det være på sin plads at få ordineret medicin, der kan holde lidelsen nede og med tiden afhjælpe den. Men hvis man på den anden side har en dårlig periode og ikke kan overskue sit liv, så er det måske en helt anden vej man skal gå.

Kliniske depressioner

Man kan være mere eller mindre sårbar over for at få en depression. Sårbarheden kan skyldes såvel arv som de påvirkninger man udsættes for gennem livet.
Det psykiske stress, som kan udløse en depression, kan f.eks. være et dødsfald eller en skilsmisse. Sygdommen kan også være en følge af at man mister sit job, eller at man på anden måde udsættes for noget der påvirker ens selvfølelse. Risikoen for depressioner stiger jo ældre man bliver.
Depressioner kan også udløses i forbindelse med forskellige fysiske sygdomme, f.eks. en blodprop i hjernen.

På baggrund af vores opvækst og dermed de ting vi individuelt oplever og udsættes for vil hjernens stress-system blive indstillet på forskelligt niveau, der involverer bestemte områder i hjernen. Disse områder er hypofysen, hypothalamus og hippocampus samt forskellige stresshormoner. I forbindelse med belastninger øges mængden af stresshormonet kortisol.

Det er hensigtsmæssigt, hvis belastningen er kortvarig, fordi den koncentrerer organismens indsats mod at overvinde belastningen. Hvis processen imidlertid står på igennem længere tid, kan det øgede niveau af kortisol starte en ond spiral. Der sker nemlig en langsom nedbrydning af netop de celler i hjernen, som skulle dæmpe stressreaktionen. Dette betyder, at reguleringen bliver ødelagt, og stressreaktionen fortsætter lang tid efter, at den oprindelige belastning er forsvundet. Den fortsatte stressreaktion påvirker en række andre systemer, herunder serotonin og noradrenalin systemet, hvorved depressionens symptomer opstår.

Serotonin er en neurotransmitter der hænger direkte sammen med lykke og følelse af social status. Hvordan vi opfatter vores egen sociale status i forskellige sammenhænge og dermed vores følelse af lykke. Det er derfor ikke tilfældigt at langt de fleste præparater der langes over disken til bekæmpelse af depressioner er SSRI (Selektive Serotonin genoptagelseshæmmere) eller mere populært ”lykkepiller”.

Generelt mismod og nedtrykthed

Det er selvfølgelig svært at sige om en længere periode med nedtrykthed og modløshed sker på baggrund af en arvelig disponering for depressioner og dermed opstår af udelukkende fysiske/kemiske årsager, eller om det er et menneskes måde at tænke på og den måde den enkelte opfatter sig selv og verden på, der forårsager de kemiske ændringer i personens hjerne og dermed til at starte med, sætter den egentlige depression i gang.

En depressiv tankegang er karakteriseret ved et grundsyn hvor der hovedsageligt fokuseres på de negative aspekter af tilværelsen.
Hvis livet ikke er godt, så må det per definition være dårligt. Hvis livet er dårligt, så er jeg nok også et dårligt menneske osv.

Ses eksempelvis ved overgeneralisering, hvor fejltagelser fortolkes som “jeg er en dårlig far” eller “se hvor dum jeg er” osv.
Alting opfattes altså meget sort/hvidt. En fejl på ét område medfører ofte, at personen opfatter sig selv som en generel fejltagelse på alle områder.
Hvis kun et 12-tal er acceptabelt, så vil et 10-tal være lig med at man er en fiasko. Eller også er det held hvis jeg opnår et 12-tal eller akkurat får slæbt et 10-tal hjem.
En deprimeret person eller en person der er disponeret for at blive depressiv vil typisk se et halvtomt glas frem for et halvfuldt og vil dermed ofte nedtone det positive i en situation og fokusere på noget negativt i stedet for.
Og en deprimeret person vil have tendens til at bebrejde sig selv når noget negativt sker.
Man kan med andre ord sige, at det er muligt at blive klinisk deprimeret hvis man har et meget sort syn på sig selv og tilværelsen og samtidig føler en høj grad af stress.

I Danmark og mange andre vestlige lande er antallet af depressioner i kraftig vækst. Hvis du ikke har læst den foregående artikel om emnet, kan du læse den her Depression – Den nye folkesygdom

Emneord:  antidepressiva  Depression  mindset  psykofarmaka  selvbilleder  sindslidelser  stress

 

Psykiatri og medicin bør kun være midlertidig

Der synes at være en udpræget opfattelse i vores samfund om at psykiatrien og den medicin der udskrives til psykiske lidelser, er den eneste gangbare vej hen i mod en bedre tilværelse.

Psykiatrien har helt sikkert sin berretigelse. Og det bør ikke være stigma at modtage hjælp og spise piller for psykiske lidelser.
Men psykiatri og lykkepiller bør være en midlertidig løsning og bør ikke være den eneste vej til en bedre tilværelse.

Den psykiatriske behandling bør altid følges op med handling for igennem handling og ændringer følger mere personlig tilfredshed og livsglæde. Kontakt mig hvis du ønsker hjælp til at komme videre med livet og ændre på nogle af de ting i dit liv der holder dig tilbage.Kontakt mig nu

Andre indlæg i kategorien Psykiatri

Det er ikke vores børn, men vores kultur der er syg

Psykofarmaka gør større skade end gavn

Sund kost og motion – Et reelt alternativ til medicin?

Diagnoser på psykiske sygdomme og hvorfor de kan blive en glidebane

Derfor bliver så mange mennesker deprimerede

Depression – Den nye folkesygdom