Derfor bliver så mange mennesker deprimerede

Der er ingen entydig forklaring på hvad der starter en depression. En del af videnskaben hælder til, at nogle mennesker er mere disponerede end andre via generne, og at der dermed fra starten er grundlagt en større risiko for at blive ramt af psykiske lidelser. Mens andre mener at psykiske lidelser stort set kan forklares ud fra sociale omstændigheder og altså det miljø vi vokser op i.

Andre igen, mener at det er den måde nogle mennesker tænker på – der i sidste ende nok skyldes både gener/ kemi i hjernen og så de oplevelser den enkelte har gennemlevet – og altså dermed den enkeltes syn på sig selv og verden omkring sig.

Som i det foregående indlæg, hvor både den kliniske depression og det mere generelle mismod blev berørt, vil dette indlæg også behandle begge disse sindstilstande under et.
Hvad enten vi forholder os til en tilstand hvor en persons hjerne-kemi er i stykker – af den ene eller den anden årsag – og gør at personen oplever symptomerne ved en depression og bliver diagnosticeret deprimeret, eller om en person oplever de samme symptomer af træthed, ugidelighed, mangel på glæde og ikke mindst stress, der måske senere fører til den første tilstand, er derfor mindre væsentligt.

Genetiske og miljømæssige årsager til depressioner

Forestil dig at din krop er fuld af knapper og at nogle af disse knapper vil udløse en sindslidelse, hvis nogen kommer og aktiverer dem i en bestemt rækkefølge.
Knapperne ville være din genetiske disposition for en sindslidelse, og personen, der trykkede på knapperne, ville være de miljømæssige omstændigheder, der var med til at udløse lidelsen.

Vi er alle en lille smule forskellige og selvfølgelig har nogle mennesker bedre gener og dermed en bedre kemi i hjernen end andre.
Vores opvækst og det miljø vi færdes i har naturligvis også en stor indvirkning på hvor stor risiko vi har for at blive ramt af en psykisk lidelse.
Eksempelvis har børn, der har været udsat for seksuelle overgreb eller vold en stor risiko for senere i livet at blive depressive eller udvikle for eksempel skizofreni.
Og det at blive mobbet, at føle sig ensom eller opholde sig i et stressende miljø, hvor der eksempelvis er mangel på omsorg har også en stor indflydelse på hvordan vi udvikler os som mennesker og dermed på den måde vi vokser op og lærer at tackle vores problemer i livet.

Det ser ud til at den tilstand vi benævner depression, er en naturlig følge af omstændigheder, der involverer følelsen af nederlag, lav social status og tab.

Der er altså en sammenhæng mellem eksempelvis nederlag, tab og eksempelvis ensomhed på udviklingstrin hvor individet er særlig skrøbeligt og så de biokemiske processer i hjernen, der står for produktionen af neurotransmittere som serotonin.

Stress – specielt i barndommen – kan i for store mængder skade det neurale system kaldet HPA-aksen, der reagerer på ydre trusler og som står for frigivelsen af blandt andet stresshormonet Kortisol.
Depressionen opstår i de fleste tilfælde som en naturlig menneskelig reaktion på svære omstændigheder, hvor krop og hjerne er i øget alarmberedskab i længere perioder.

Negative tanker er den største trussel

Biologiske faktorer, sociale faktorer og omstændigheder er med til at påvirke vores mentale helbred, men det er i sidste ende vores tanker, der påvirker vores syn på verden og os selv og dermed er bestemmende for om vi bliver syge. Ofte gør deprimerede mennesker meget lidt aktivt for at ændre på deres situation, som ellers ville kunne ændre på det meget negative billede de har af sig selv og verden, i det en aktiv indsats kan være med til at ændre på billedet af uduelighed og lav status.

Når en opfattelse af noget, eller et verdensbillede én gang er dannet, er det almindeligt, at vi som mennesker søger bekræftelse i dette.
Hvis vi eksempelvis opfatter verden som ond, fordi vi én gang har fået denne opfattelse, så vil vi fx søge informationer i de medier, der fokuserer mere på vold og ondskab.

I takt med at vi oplever/ gennemlever forskellige ting i livet, og forsøger at skabe en form for mening med disse oplevelser, skaber vi samtidig vores egne grundlæggende antagelser om det der er sket, en slags kort over hvordan andre mennesker, vi selv og vores verden ser ud.
Dette medfører at vi mange gange oplever det vi forventer/ vil se, frem for det der reelt sker.

Vores opfattelse af vores verden er derfor i mange tilfælde selvvedligeholdt.
Den måde vi forstår vores omgivelser og de hændelser vi oplever, bliver baseret på den måde vi allerede HAR struktureret og kategoriseret tidligere hændelser.
Hvis vi én gang har dannet et billede af os selv som uduelige, så vil vi ubevidst forsøge at blive bekræftet i denne opfattelse ved at fokusere på alle de ting vi gør forkert, for at bevare billedet af os selv som en fiasko.

Vores hjerner er skabt til at processere data på den mest effektive måde for dermed at spare på vores ressourcer og besværet ved at skulle analysere alt vi oplever. Dette gør os i stand til at handle og beslutte hurtigere.
Dette kan være en velsignelse, men også en forbandelse i det vi bliver mere begrænsede og søger mening i noget vi allerede kender – som ikke nødvendigvis får os til at træffe de rigtige og mere meningsfulde beslutninger i sidste ende.
Og det kan ydermere forkrøble os hvis vi allerede har et negativt syn på vores liv og ikke mindst på os selv i det, det kan fastholde os i en tilstand af afmagt og meningsløshed og et meget negativt selvbillede, hvis det er den opfattelse vi har lært os selv at have og dette – kemiske ubalancer i hjernen eller ej – kan være stressende og selvforstærkende.

Psykiske sygdomme og depression er livsstilslidelser

Depression er en livsstilslidelse på lige fod med kræft og diabetes.
Størstedelen af menneskets eksistens er levet i såkaldt jæger-samler kultur.
Vi er udviklet til fysisk aktivitet og indtagelse af organisk føde og er på ingen måde gearet til at
sidde stille og indtage sukker og fastfood.
Der er med andre ord et direkte mismatch mellem den måde vores gener har udviklet sig på, og den måde vi lever i den moderne del af verden.

Der kan specielt argumenteres for, at udviklingen i det tyvende århundrede og i særdeleshed, det enogtyvende århundrede, med den store udvikling i teknologi og den måde hvorpå vi kommunikerer og ikke mindst forsøger at realisere os, har lagt stress på os som mennesker.

Det kan logisk nok være svært at udpege enkelte ting i den moderne livstil og dermed finde én enkelt “synder” og hvad der kan vælte den ene af pinden har måske ingen negativ virkning for en anden.
Dog kan flere ting nævnes som faktorer for det stigende antal mennesker der føler sig nedtrykte eller direkte deprimerede.

  • Kosten
    Rigtig meget af den mad som vi spiser i dag er på ingen måde ret nærende.
    En ligelig fordeling (1:1) af omega-3 og omega-6 fedtsyrer er optimalt.
    Omega-6 er inflamatoriske og omega-3 er anti-inflamatoriske. En moderne diæt bestående af en masse processeret mad og fastfood indeholder en fordeling, der svarer til omkring 17:1 i omega-6 fedtsyrernes favør, hvilket skaber inflamation (betændelsestilstand) i hjernen. Denne betændelse kan være medvirkende til at udløse depression og ordsproget om at du bliver hvad du spiser, får pludselig en helt ny betydning.
  • Konstant stress
    En moderne livstil aktiverer i højere grad vores stress-respons.
    Vi bombarderes konstant med emails, sms’er, tragiske nyheder, krav om at være tilstede og til rådighed.
    Denne konstante strøm af indtryk som vi skal forholde os til kan være medvirkende til at visse centre og nervebaner i vores hjerner, simpelthen bliver overbelastede og reagerer med inflamatoriske tilstande – der igen, hvis vi ikke passer på, kan udløse depression og varige skader på vores hjerne.
  • Flere “venner”, men større distancering
    Måske undervurderer vi betydningen af udbredelsen af informations teknologi. Den indbyggede distance mellem afsender og modtager er måske skadelig for individets selvopfattelse.
    Hvor vi tidligere søgte anerkendelse hos nære relationer og var i direkte kontakt med hinanden, søger mange – specielt helt unge mennesker – anerkendelse i form af likes og ros i kommentarer på de sociale medier.
    Ligeledes lever flere og flere mennesker en stor del af deres liv på de sociale medier og har sværere og sværere ved overhovedet at forholde sig til andre mennesker direkte.
  • Høje forventninger – specielt vores egne
    Ud over at der blivet stillet nogle forventninger fra vores omgivelser om at vi skal færdiggøre uddannelse så hurtigt som muligt og være dannede mennesker, så har vi i nyere tid har fået nogle forventninger om at vi skal være unikke og skille os ud fra mængden, at vi skal være stærke (og helst ikke må vise det modsatte) og vide præcis hvad vi vil med livet.
    Det sikre valg om at blive skomager hvis farmand var skomager er erstattet af en palette af uendelige muligheder for selvrealisering og da vi samtidig bombarderes med reklamer og dårligt reality-TV, og ubevidst måske prøver at identificere os med de altid kække og glade mennesker foran kameraet, ja så kan det godt gå hen og blive lidt af en nedtur når vi vågner op til virkeligheden og finder ud af, at vi på ingen måde har styr på hvad vi gerne vil og ikke kan hamle op med idealbillederne for hvordan man skal se ud.
  • For lidt og for dårlig søvn og for lidt motion
    Søvn – Noget mange ikke får nok af i en stressende hverdag. Søvnen er med til at genopbygge os både fysisk og mentalt og og vi bliver langsomt udmattede og dermed mere modtagelige for stress, hvis vi ikke er i søvnoverskud.
    Ligeledes er motion rigtig vigtig for både vores fysiske og mentale velbefindende.
    Når vi presser os selv fysisk frigives forskellige, for vores hjerner, vitale hormoner og neurotransmittere som sikrer at vores humør og dermed vores tanker er mere positive og vores syn på os selv og vores liv er godt.
    Hvis vi modsat ikke får rørt os og ikke får vores søvn kan vi risikere at blive mere stressede, som igen frigiver ekstra meget cortisol, der med tiden direkte kan gå ind og påvirke vores produktion af lykkehormonet dopamin og neurotransmitteren serotonin, der begge giver os positive følelser af overskud og lykke/status.
  • Retfærdighedsfølelser, der ikke nødvendigvis honoreres
    Den her står udelukkende for min egen regning og der er intet videnskabeligt belæg for denne påstand. Men jeg tror at vi, i takt med at vi bliver mere og mere individualiserede og dermed føler os som et større omdrejningspunkt i livet/verden omkring os, kan have en tendens til at forvente mere respekt og accept fra andre mennesker.
    Vi bliver opflasket med at det hele nok skal gå og at alt godt kommer til den som venter; at vi er noget helt specielt og at vi fortjener det bedste.
    Desværre kan verden være hård til tider og det holder ikke altid når først konkurrencen om arbejde, det modsatte køn osv sættes i gang og det kan godt føre til store skuffelser hos nogle mennesker.

Konklusion

Der er altså ingen entydig begrundelse for hvorfor nogle mennesker bliver deprimerede eller på anden måde psykisk syge.
Om det er arv og miljø, eller nogle af de uheldige påvirkninger og dårlige vaner som vi udsætter os selv for er på ingen måde dokumenteret til fulde.

Dog er en vigtig faktor for et sundt mentalt helbred, positive tanker og en sund krop.
Og det kan være sværere at tænke positivt om sig selv, hvis man for det første lever meget usundt og dermed ikke har den fornødne energi til at ændre på nogle af de ting man godt ved er forkert, og samtidig render rundt i en form for hjernetåge fordi at hjernen er i konstant alarmberedskab fordi den ikke får de nødvendige fedtsyrer og hvad den ellers har behov for, for at fungere optimalt.

Og når hjernen ikke fungerer som den skal, kan det være svært at forsøge at leve op til samfundets krav og ikke mindst egne forventninger til, hvordan et succesfuldt menneske skal agere og se ud.

Og når alt kommer til alt, så vil en følelse af ikke at slå til, at være underlegen i forhold til de gængse idealer skabe negative tanker, der så i sidste ende, måske, kan medføre en forhøjet produktion af cortisol og en lavere produktion af serotonin i hjernen, der igen skaber depression.
Og så er vi tilbage til der, hvor stressen bliver en sand dræber.

Emneord:  antidepressiva  begrænsende overbevisninger  Depression  mindset  psykofarmaka  stress

 

Psykiatri og medicin bør kun være midlertidig

Der synes at være en udpræget opfattelse i vores samfund om at psykiatrien og den medicin der udskrives til psykiske lidelser, er den eneste gangbare vej hen i mod en bedre tilværelse.

Psykiatrien har helt sikkert sin berretigelse. Og det bør ikke være stigma at modtage hjælp og spise piller for psykiske lidelser.
Men psykiatri og lykkepiller bør være en midlertidig løsning og bør ikke være den eneste vej til en bedre tilværelse.

Den psykiatriske behandling bør altid følges op med handling for igennem handling og ændringer følger mere personlig tilfredshed og livsglæde. Kontakt mig hvis du ønsker hjælp til at komme videre med livet og ændre på nogle af de ting i dit liv der holder dig tilbage.Kontakt mig nu

Andre indlæg i kategorien Psykiatri

Det er ikke vores børn, men vores kultur der er syg

Psykofarmaka gør større skade end gavn

Sund kost og motion – Et reelt alternativ til medicin?

Diagnoser på psykiske sygdomme og hvorfor de kan blive en glidebane

Depression – Klinisk deprimeret eller “bare” psykisk nede

Depression – Den nye folkesygdom