Diagnoser på psykiske sygdomme og hvorfor de kan blive en glidebane

Hvis du falder og slår dit knæ og efterfølgende oplever stærke smerter i en periode. Vil du så affinde dig med at skulle tage smertestillende medicin (som du ved kan have alvorlige bivirkninger) resten af dine dage?

Eller vil du foretrække at tage de piller din kloge læge fortæller dig at du bør tage i en periode mens smerterne er på deres højeste, og så med tiden begynde at arbejde med dit knæ så det bliver stærkere og raskt igen?

Kriterierne for depression er uklare. I dag er der tre hovedsymptomer som en læge benytter når en eventuel diagnose skal vurderes.

  • Nedtrykthed
  • Manglende evne til at føle glæde ved ting, der ellers optager patienten
  • Energimangel

Lad os prøve at vende den lidt på hovedet.
Hvis du har et lavt energi-niveau, for eksempel grundet dårlig kost eller for lidt søvn, hvad er så konsekvensen for dit generelle humør og din tilgang til de ting du normalt finder spændende?
Og hvis du pludselig ikke har overskud- og dermed lyst til at pleje dine hobbyer som kunne være noget fysisk aktivt og som normalt bidrager til at du føler overskud og ser positivt på dig selv, hvad sker der så yderligere med dit humør?

Lad os tage den et skridt videre og sige at du føler dig overvældet af stress i dagligdagen og måske oplever en angst og uvished omkring fremtiden.
Hvis du så går til din læge og denne efter en kort samtale har hørt at du føler dig nedtrykt og energiforladt og at du ikke rigtig magter at gøre hvad du ellers plejer at finde interessant, og udskriver en recept på nogle stærke piller og kalder dig deprimeret, kan det nemt gå hen og blive en ond cirkel, der rent teoretisk, bare er startet med at du ikke har lyttet til din krop eller ikke har givet den det, den grundlæggende har haft brug for, for at kunne fungere optimalt. Betyder det at du skal have en diagnose og dermed skal indtage medicin på ubestemt tid?

Selvfølgelig gør det ikke det. Men det er desværre sådan det i rigtig mange tilfælde fungerer indenfor psykiatrien i dag.

Og ud over at rigtig mange mennesker, der ER syge, får en diagnose og efterfølgende hænger fast i det psykiatriske system, bliver mange mennesker direkte fejldiagnosticeret og bliver fodret i årevis med medicin, der er med til at gøre dem syge, på trods af at de fra starten ikke fejlede noget specielt ud over at være utilfredse med sig selv og deres livssituation.

Kemiske ubalancer (effekten af årsagen)

En depression i klinisk forstand, er en ubalance et sted i systemet, som man kan påvirke ved at manipulere andre steder. En teori er, at visse af depressionens symptomer skyldes en afsporing af serotoninsystemet, mens andre symptomer snarere skyldes noradrenalinforstyrrelser.

I de tre foregående indlæg Depression – Den nye folkesygdom, Depression – Klinisk deprimeret eller ”bare” psykisk nede og Derfor bliver så mange mennesker deprimerede blev neurotransmitteren serotonin flere gange nævnt i sammenhæng med blandt andet depressioner, og 2/3 af de antidepressiver, der langes over disken i dagens Danmark er netop præparater, der går ind og udligner eksempelvis for lave niveauer af serotonin.

En medicinsk tilgang til en svær depression, eller andre psykiske lidelser, kan være på sin plads i specielt starten af behandlingen. Men den bør til enhver tid følges op af en mere langsigtet behandling, der lægger mere vægt på ro og balance i patientens liv, fremfor bare at fjerne symptomerne på noget, der i de fleste tilfælde skyldes ting som patienten har oplevet- eller den måde som patienten lever sit liv.

Mentale ubalancer (årsagen til effekten)

Medicinsk behandling er symptombehandling fremfor behandling af de egentlige problemer som et menneske oplever i sit liv.
Mange psykiske sygdomme grundlægges i virkeligheden fordi mennesker har en opfattelse af ikke at være gode nok og ikke at slå til. Og derfor går rundt og fortæller sig selv den samme negative historie igen og igen.

Folk der drikker meget alkohol, ryger hash eller tager andre former for euforiserende stoffer for at dulme deres følelser, har normalt ikke en opfattelse af, at brugen af disse stoffer er med til at optimere den måde deres hjerne fungerer på eller at det gør noget ekstra godt for hverken krop eller sjæl.
På den anden side har mange mennesker en opfattelse af, at når et stof kommer fra en læge eller en psykiater og er ordineret på baggrund af en lidelse, så må virkningen hovedsageligt være positiv.
Man indtager altså kemisk fremstillet medicin, der grundlæggende gør det samme som de førnævnte, nemlig går ind og ændrer på den måde hjernen naturligt opererer, uden at tænke på at det samtidig kan få nogle alvorlige konsekvenser på længere sigt.

Diagnoser på godt og ondt

Det er måske på sin plads at sige, at jeg ikke er imod alt hvad der hedder diagnoser på psykiske problemer.
Selvfølgelig kan en diagnose være på sin plads, hvis det viser sig at der virkelig er et problem og at dette kun kan kureres hvis man går ind og skaber balance med medicin nu og her.

Diagnoser kan have en positiv effekt i nogle tilfælde, da diagnosen kan give en form for afklaring på et problem og dermed være med til at lette et menneske fra dets lidelser. Personen kan føle sig forstået og valideret i forhold til sin lidelse da problemet nu har fået et navn og er blevet konkretiseret. Man er nu pludselig mere undskyldt og der tages hånd om problemerne.

Der kan alligevel være problemer med den måde vi i vores samfund bare “forærer” diagnoser væk på til højre og venstre.

  • Psykiske lidelser bliver diagnosticeret på lige fod med fysiske lidelser da den medicinske gren af psykiatrien er dominerende.
  • Symptomer på sindslidelser ses som et tegn på fysiske/kemiske defekter og behandles derfor medicinsk frem for kognitivt.
  • Hvis vi opfatter problemer som “sygdomme” og “dysfunktioner”, siger vi at de er unormale i stedet for at opfatte dem som en normal del af det menneskelige liv.

Problemet ved at behandle depressioner og andre lidelser over en bred kam som fysiske sygdomme er, at man dermed kommer til at medicinere ”raske mennesker”, der har ar på sjælen. Mennesker der måske ville have haft gavn af anden hjælp.
Mennesker bliver skadet af for lang medicinering for noget, der grundlæggende er normale reaktioner på oplevelser.

Diagnoser kan i nogle tilfælde karakteriseres som en form for dovenskab, i det de ikke giver en forklaring på baggrunden for hvorfor en person er trist eller hører stemmer og dermed ikke en løsning. Men der i mod sætter mennesker i kasser og i nogle tilfælde er med til at fastholde dem i en situation og gøre denne situation meget værre.
Diagnoser er med til at stigmatisere mennesker og i værste tilfælde sætte begrænsninger op for dem i forhold til jobmuligheder, tegning af sygeforsikringer osv.

Medicinsk behandling er symptombehandling fremfor behandling af de egentlige problemer, som kunne være lavt selvværd.
Mange psykiske sygdomme grundlægges i virkeligheden fordi mennesker har en opfattelse af ikke at være gode nok og ikke at slå til. Og derfor går rundt og fortæller sig selv den samme historie igen og igen om ikke at være god nok, at være underlegen og uduelig.

Men personlig trivsel har mange fascetter og vi skal fokusere på alle aspekter af vores krop og sind når vi forsøger at leve et sundt liv og dette bør også være det primære i behandlingen af psykisk syge.
Medicin kan være godt til at starte op på i en behandling, da det går ind og udligner nogle af de forskelle der er imellem en normalt fungerende hjerne og en hjerne i ubalance, men en medicinsk behandling bør altid følges op med en mere kognitiv behandling hvor patienterne sætter sig ned sammen med en psykolog og forsøger at finde ud af, hvad det egentlige problem går ud på og hvordan det fremadrettet kan løses.

Er medicinalindustrien til for patienten eller er det omvendte tilfældet?

Man kan jo stille sig selv spørgsmålet hvorfor flere og flere mennesker ender med at tage nervemedicin og hvorfor flere og flere mennesker tager mere og mere af det.
Ja, vi lever da i et samfund hvor der er fart på og hvor mange naturligvis får sværere ved at følge med. Men tallene for de seneste tyve-tredive år skræmmer alligevel og vidner om, at det ikke kun er et spørgsmål om at der kommere flere syge, men at det også er et spørgsmål om tilgangen til problemet – altså, den måde vi vælger at behandle folk med psykiske lidelser på.

Der bliver hele tiden udviklet ny medicin og det kan man naturligvis sagtens vælge at se positivt på.
For der ER behov for medicin til behandling af mennesker i krise.
Men spørgsmålet er bare, i hvor høj grad, vi som samfund skal lægge vores lid til nogle udvalgte virksomheders bestræbelser, på at finde “den gyldne pille” og om hvor meget magt vi i sidste ende vil tillægge disse virksomheder.
For når alt kommer til alt, så er det stadig mennesker vi skal gøre raske og det er måden vi anskuer sygdomme på, der bliver afgørende for om disse mennesker kan komme videre i livet og leve mere fuldendte liv uden behov for antidepressiver.

Det seneste skud på stammen fra medicinalindustrien er udvikling af såkaldte psykedeliske stoffer. Altså bevidsthedsudvidende medikamenter, der blev gjort ulovlige i slutningen af halvfjerdserne, blandt andet fordi mennesker de blev testet på, ved flere forsøg, blev komplet sindsyge og begik selvmord.
Der er måske nok taget højde for nogle af de fejltrin man lavede dengang – og det kan heller ikke udelukkes, at de vil kunne have en gavnlig effekt på nogle.
Det er nok mere tendensen jeg har noget imod. Nemlig den tendens, at alting skal kureres med piller.

Det er her vi som samfund bør stoppe op og genoverveje hvordan vi ønsker at behandle vores syge. Og ikke mindst, hvordan vi selv ville ønske at blive behandlet hvis vi selv en dag stod med en depression eller anden psykisk lidelse.

Ligeledes bør vi overveje om samfundet skal sætte alt ind overfor nogle få firmaer, der bliver styrtende rige af at udvikle og sælge medicin, og altså om det skal være samfundet der er til for disse virksomheder.
Eller om denne medicin kun skal udgøre en lille del af den måde vi behandler syge mennesker på, så disse firmaer dermed bliver til for samfundet.

Gå efter årsagen til depressionen

Det er det skadelige der kommer ind i vores krop og i vores psyke der skal bekæmpes, ikke symptomerne (sygdommen) som jo er kroppens og psykens reaktioner på det skadelige.

Når spørgsmålet omkring hvor sygdommen sidder er besvaret, og smerten er lindret med medicin (hvis dette vurderes at være det rigtige), bør man gå direkte videre til næste trin, og afdække hvad det er der har forårsaget sygdommen (kroppens eller psykens reaktion på det skadelige).

For psyken er det fortrinsvis de hændelsesforløb og oplevelser af mere negativ art der er sket i et menneskes liv. Det være sig mobning, incest, vold, krig, ulykker, stress og lignende.

Det er altså blandt andet et menneskes omgivelser og livstil vi skal kikke på, når vi skal hjælpe kroppen / psyken, med ikke at få sygdom. Det hjælper ikke mennesker, at vi sender dem tilbage til de samme skadelige omgivelser eller den samme livstil, som er årsagen til sygdommen, med mindre vi får fjernet det i omgivelserne, der er det skadelige.

Det er denne handling i at få fjernet det psykisk skadelige i menneskers omgivelser, psykiatrien ikke gør noget ved. Derfor kommer vort samfund aldrig af med de psykiske lidelser, med mindre psykiatrien interesserer sig for de menneskelige omgivelser og hjælper den enkelte med at få ændret dem så de ikke længere er skadelige for det enkelte menneskes psyke.

Emneord:  antidepressiva  begrænsende overbevisninger  Depression  komfortzone  masse-psykose  psykofarmaka  selvbilleder  sindslidelser  sundhed

 

Psykiatri og medicin bør kun være midlertidig

Der synes at være en udpræget opfattelse i vores samfund om at psykiatrien og den medicin der udskrives til psykiske lidelser, er den eneste gangbare vej hen i mod en bedre tilværelse.

Psykiatrien har helt sikkert sin berretigelse. Og det bør ikke være stigma at modtage hjælp og spise piller for psykiske lidelser.
Men psykiatri og lykkepiller bør være en midlertidig løsning og bør ikke være den eneste vej til en bedre tilværelse.

Den psykiatriske behandling bør altid følges op med handling for igennem handling og ændringer følger mere personlig tilfredshed og livsglæde. Kontakt mig hvis du ønsker hjælp til at komme videre med livet og ændre på nogle af de ting i dit liv der holder dig tilbage.Kontakt mig nu

Andre indlæg i kategorien Psykiatri

Det er ikke vores børn, men vores kultur der er syg

Psykofarmaka gør større skade end gavn

Sund kost og motion – Et reelt alternativ til medicin?

Derfor bliver så mange mennesker deprimerede

Depression – Klinisk deprimeret eller “bare” psykisk nede

Depression – Den nye folkesygdom