Din identitet er ikke andet end din evaluering af de handlinger du foretager dig

Din identitet er din egen vurdering af dig selv og de handlinger du foretager dig. Hvis du ønsker at vokse som menneske, så skal du ud af din komfortzone.Din identitet er ikke andet end din evaluering af de handlinger du foretager dig.

Når du begynder at foretage de rette valg, vil du begynde at opdage din nye og stærkere identitet blomstre og du vil få langt større selvrespekt.

Så hvorfor foretager du ikke de rette valg?

Du ved jo inderst inde godt hvad du skal gøre for at leve et sundere, rigere og mere vitalt liv.

Saboterer du din egen fremgang?

På et bevidst plan ved du, at du ikke er der hvor du ønsker at være.
På et ubevidst plan handler du måske i direkte modstrid med din bevidste overbevisning og gør alt for at sabotere din egen fremgang.

Grunden til at du måske gør dette kan findes i det faktum, at du slet ikke ønsker at være bedre.
Trygheden i din nuværende identitet, hvor du kender udfaldet, kan synes mere tryg end det at skulle foretage større livstilsændringer.

Du saboterer altså dig selv for at undgå at skulle foretage store ændringer, der i sidste ende vil stille dig i en forandret situation.
En situation, hvor du måske ikke selv er i stand til at følge med i forhold til egne, men også andre menneskers forventninger til dig.

Men overbevisninger følger som regel adfærd

Så det gode ved det er, at når du først begynder at tage et større ansvar for dig selv og dit liv, så vil dine personlige overbevisninger automatisk følge med.

Din identitet er intet andet end din egen evaluering af dig selv.
Dine handlinger og din adfærd er for det meste låst i forhold til hvordan du anskuer dig selv.

Men hvis du begynder at gøre noget af det du ellers har undgået, så vil du hurtigt mærke, at din identitet – altså din opfattelse af dig selv – ændrer sig. Og du vil med hastige skridt udvikle en langt større selvtillid og et bedre selvværd.

Emneord:  begrænsende overbevisninger  coaching  komfortzone  målsætning  motivation  succes  vaner

 

Ønsker du bedre selvværd og mere selvtillid?

Personligt coaching-forløb til behandling af lavt selvværd og dårlig selvtillid. Sammen med en personlig coach får du mulighed for at arbejde med dig selv og dit selvværd igennem øvelser og udfordringer så du ender med at få en langt bedre selvtillid og tro på dig selv.

Mangler du lige det sidste mod til at turde tale i større forsamlinger? Eller har du svært ved at sige hvad du virkeligt mener? Måske har du svært ved at sige fra og mangler fokus på dine egne behov.

Hvis du har dårligt selvværd eller en ringe selvtillid, så er du i fare for at leve et meget begrænset liv.
Kontakt mig så jeg kan hjælpe dig med at få en større selvtillid og et bedre selvværd så du kan leve det liv som du fortjener. Et liv på DINE præmisser.Kontakt mig nu

Andre indlæg i kategorien Selvtillid og selvværd

Er du flink eller rar?

(Video) Træd ind i din vækstzone fremfor at forlade din komfortzone

(Video) Glem alt om selvværd og fokuser på mere selvrespekt

Selvtillid er en færdighed og kan derfor optrænes

Måske er det tid til at skrive en ny historie

Hjælp til bedre selvværd