Gør religion os til bedre mennesker?

gud-hader-os-alleNår flere hundredetusinder går på gaden i Rom, i protest mod registrerede partnerskaber for homoseksuelle og oplysning i skolerne om forhold mellem personer af samme køn, så er det i mine øjne endnu et bevis på, at vi som mennesker, desværre ikke er kommet så langt i vores udvikling som vi ellers går og bryster os med.

På trods af, at vi har nogle klare rammer for næstekærlighed i vores religiøse tilgang til livet, har vi endnu ikke været i stand til at gøre verden bedre og mere tryg for det store flertal og har ikke lært af vores fejltagelser og været i stand til at undgå konflikter, forfølgelse og hungersnød.

Der er ingen tvivl om, at de forskellige religioner rummer flere positive elementer og at de har været med til at skabe en bevidsthed omkring nogle grundlæggende værdier hos den enkelte, men noget der i hvert fald synes rimelig klart, er det, at religion igennem flere århundreder er blevet brugt som et værktøj til at holde den menige mand nede med. Og i virkeligheden stadig bliver brugt til det.

Religionen – uanset hvilken – har været et perfekt værktøj til afmontering af den enkeltes egen tankegang og har primært tjent de få, der ville kontrollere de mange.

Hvor det tidligere var frygten for at ende i helvede, eller ikke at komme i himlen, der optog folk og gjorde at de makkede ret. Er den nutidige og mere rationelle troende angst for at miste anseelse hos andre ligesindede og praktiserer – i hvert fald offentligt – deres religion efter foreskrifterne.

Som et får i flokken

Selvom vi taler om den frie vilje og det personlige ansvar, så ser vi i dag stadig den ene masse-psykose efter den anden udspille sig rundt om i verden. For eksempel når grupper af den ene religiøse overbevisning forsøger at udslette grupper fra en anden. Eller når flere hundredetusinder mennesker føler sig hævet over en anden gruppe (der endda deler deres egne religiøse overbevisning), der ikke lige deler deres overbevisning omkring hvad der er god skik indenfor seksuel udfoldelse og pardannelse. Eller når mennesker udsættes for offentlig afstraffelse og ud over selve ydmygelsen, også bliver udsat for umenneskelige lidelser og langvarig tortur inden de tages af dage. Alt sammen udøvet i almindelige medlemmer af religionens påsyn, mens de enten er aktivt deltagende eller passivt ser til og glæder sig over at de indtil nu har levet op til de gængse regler (eller endnu ikke er blevet taget i at bryde dem) og dermed stadig er en del af flokken.

Ja, der er så sandelig plads til fri vilje. Så længe den ikke overskrider de ret snævre rammer for hvordan man skal gebærde sig offentligt, hvordan man skal bede og hvor mange gange det skal gøres. Og selvfølgelig så længe man ikke er et undermenneske og vælger at have seksuelle lyster til én fra sit eget køn eller fravælger fællesskabet og går sine egne veje.

Men hov, hvis vi har fået at vide at vi skal elske vores næste, bør vi så ikke udvise en større tolerance overfor dem der ikke helt er som os selv?
Det er jo relativt nemt at være tolerant overfor folk med samme holdninger og behov som én selv, men det bliver lidt sværere at være overbærende og åben overfor dem, der har en anden tilgang til livet eller har andre holdninger til tingene. Hvordan kan en religion diktere, at nogle mennesker er bedre end andre eller skal have flere rettigheder end andre?

En personlig sag

Det skal ikke forstås som om, at jeg har noget imod, at man som menneske har et behov for at tro på noget større. At der kan være et behov for at have et sted at søge tryghed og tilflugt og at man ikke mindst har behov for at have nogle faste holdepunkter i tilværelsen.
Det eneste problem jeg ser ved den måde som mange mennesker desværre stadig praktiserer religion på er, at den bliver en undskyldning for ikke selv at tage et ansvar.

Religionerne, alle som én, rummer gode ting, men at være religiøs skal bare ikke blive en undskyldning for at stoppe der hvor religiøse mantraer ender – og det virkelige liv begynder.

Eksempelvis skriver en ung pige, der er muslim følgende om Ramadanen på religion.dk: “Fasten handler om pleje af sjælen. Når kroppen og selvet ikke spiser konstant, bliver der plads til sjælen. Føden, der skal afstås fra, er ikke kun i form af mad og væske, men også de handlinger som hverken kommer mig eller andre til gavn, som eksempelvis bagtalelse. Det handler simpelthen om at få renset alle de fysiske samt psykiske toksiner ud af kroppen. Desuden bliver mit fokus større, når det drejer sig om ydmyghed og bevidsthed over for de daglige ting, som er mig naturlige, nemlig køb og indtagelse af mad og drikke, men også forholdet til mine medmennesker.”

At fasten gør at hun bagtaler mindre er jo super herligt, men igen er vi tilbage til udgangspunktet. Hvis man er bevidst om at det at bagtale er en toksin og noget der ikke bringer noget videre positivt med sig. Hvorfor skal der så en religiøs højtid til for at minimere det?

En større ydmyghed i det daglige og et større fokus på medmennesker og den verden vi lever i er helt sikkert gode ting, men det burde i vores tidsalder ikke været noget som religioner har patent på at praktisere. Det burde vel være noget som det enkelte menneske af egen vilje og efter egen formåen valgte at efterleve.

Jeg tror den mest succesfulde måde at praktisere (livet) religion er den, hvor den enkelte skal være troende som denne har lyst til, og skal have de ritualer denne har lyst til. Det er en personlig sag og burde ikke gøres op i pisk eller gulerod.
Faste på bestemte højtider? hvorfor ikke lade den enkelte vælge hvornår denne synes at det er tid til at holde igen og give tilbage til sin gud og sine medmennesker (og lade være med at bagtale, bedrive hor eller snyde i skat)?

Man bør leve ud fra nogle overordnede værdier om at vi alle er værdifulde, uanset religiøse og seksuelle tilhørsforhold og at vi ikke nødvendigvis behøver at være ens og tænke på samme måde.
At vores værdi som mennesker måles ud fra hvad vi gør her på jorden af egen vilje og ikke hvor mange gange vi dukker op til gudstjeneste eller lignende?

Vi  bør måles – og måle os selv – på de gode ting vi gør for andre. Det være sig alle levende væsener og ikke kun vores medmennesker. Det er det aftryk vi efterlader når vi tages bort.

Religion bør være en personlig sag og en måde den enkelte vælger at leve på. Og ikke nogle regelsæt, der stammer fra gamle bøger.
Hvis du vil være et godt menneske, så lev derefter. Ud fra de principper som du selv føler definerer et godt menneske. Hvis du på den anden side har behov for at blive fortalt hvordan du skal leve et anstændigt liv og hvordan du skal leve for at være et godt menneske, så ER du ikke et godt menneske. Men bare et får i flokken, der forsøger at opnå noget for dig selv.

Emneord:  begrænsende overbevisninger  masse-psykose  refleksion  religion  sindslidelser  værdier

 

Ønsker du mere personlig udvikling?

Målet med coaching er at hjælpe dig til at blive klogere på dig selv. Coachingen fokuserer på at øge din selvindsigt igennem refleksion og handling og målet er personlig vækst og udvikling.

Er der områder i dit liv hvor du ønsker at forbedre dig selv, og er du klar over, at det kræver arbejde at udvikle sig som menneske. Så er jeg ret sikker på at jeg kan hjælpe dig.

Jeg tilbyder professionel personlig coaching i Køge-området, til dig der ønsker mere selvindsigt og afklaring, mere selvtillid og bedre selvværd, motivation, mindre stress og positiv forandring.
Kontakt mig og hør nærmere om, hvad jeg kan hjælpe netop dig med.Kontakt mig nu

Andre indlæg i kategorien Personlig udvikling

(Video) Invester i dig selv på alle livsområder

Når reality-tv bliver til virkelighed

Den intelligente zombies tidsalder

Ting der suger energi og som vi bliver gladere af at give afkald på

Femten provokerende spørgsmål der kan udfordre din livsopfattelse

Du skal gøre hvad jeg siger og ikke hvad jeg gør