Hvad det vil sige at være den bedste version af sig selv

Du har næsten med garanti hørt udtrykket, “at være den bedste version af sig selv”, eller “bliv den bedste version af dig selv”.

Der er i hvert fald gået mode i dette udtryk. Og det er som sådan helt fint. For hvem ønsker ikke dette? Og det er jo en fin måde at forsøge at beskrive, at hvad der er det bedste for én, ikke behøver at være det bedste for en anden.

Jeg faldt i dag over et indlæg på Facebook fra Go Mentor, hvor de reklamerede for netop det at blive den bedste version af sig selv. Og jeg kunne så læse én af kommentarerne til indlægget, hvor en person, sådan lidt udfordrende, forsøgte at stille Go Mentor til regnskab for postulatet ved at spørge hvad de dog mente med dette.

Jeg synes som sådan at svaret fra Go Mentor var rimeligt sympatisk og bestemt ikke forkert. De valgte dog at henvise til deres hjemmeside for nærmere info om, hvad de kunne tilbyde i jagten på at blive en bedre version af sig selv. Og så stoppede den ligesom der.

Men jeg synes at de skulle have taget sig lidt mere tid og have forsøgt at forklare lidt mere om, hvad der egentlig menes med det at blive den bedste version af sig selv.

Hvad er den bedste version af dig?

For det at beskrive hvad den bedste version af dig selv indebærer, er jo umuligt for andre.

Vi har allesammen et forskelligt udgangspunkt når vi starter jagten på at blive en bedre version af os selv. Og det ville derfor være ret dumt, ikke udelukkende, at tage udgangspunkt i netop os selv.

Du kan eksempelvis tage udgangspunkt i at du vejer et par kilo for meget og gerne vil stoppe med at ryge. Og at den bedste version af dig selv, derfor er når du har ramt idealvægten og er blevet ikke-ryger.

Eller det kunne være, at du føler at du har det svært i sociale sammenhænge, og derfor mener at en bedre version af dig selv vil være, når du bliver i stand til at indlede samtaler, holde øjenkontakten længere. Og måske bliver bedre til at tage fokus fra gruppen og agere midtpunkt.

Du ønsker med andre ord, at blive mere selvsikker og mener, at når du har opnået dette, så er du den bedste version af dig selv.

En sneboldeffekt

Men det stopper jo ikke nødvendigvis der, hvor du opnår dit første mål.

Du kan naturligvis godt sige, at nu er målet nået og nu er jeg tilfreds med resultatet. Nu er jeg den bedst mulige version af mig selv.

Nu er jeg gået de påkrævede “tre skridt fremad” og har nået mit mål. Og hvis du har det sådan og ikke ønsker at gå videre, så er det jo bare fint.

Men der er ofte mere i det når du først har startet processen og er gået i gang med at kigge på dig selv. Og ikke mindst har fået en følelse af, at du faktisk er i stand til at forbedre dig selv og dine livsvilkår.

Lad os sige at du tidligere stod med et ønske om at få mere selvtillid, så du ville blive i stand til at være lidt mere med når vennerne er samlet. Og at det nu er lykkedes dig at tage teten og smide en joke eller to ud, og har haft nogle fede oplevelser med at dine venner har reageret positivt på dette og har grinet og erkendt at du faktisk er ret sjov som person.

Dette har selvsagt givet dig noget mere selvtillid. Og nu står du måske i en situation, hvor du pludselig får lyst til at forberede en tale til din mormors næste runde fødselsdag. Noget du ikke i din vildeste fantasi havde drømt om at du nogensinde ville springe ud i.

Man kan derfor sige, at du nu har startet en sneboldeffekt, hvor du hele tiden forsøger at hæve barren og dermed løbende forbedrer dig selv. Og altså bliver en endnu bedre version af dig selv.

Konstant udvikling

Du er med andre ord kommet ind i en rivende udvikling og bliver hele tiden bedre.

Og det at være i udvikling er netop noget af det, der rent faktisk gør os gladere som mennesker og gør, at vi er mere tilfredse med vores liv.

Det modsatte af udvikling er afvikling. Og mit gæt er, at grunden til at rigtig mange mennesker går og er utilfredse og rastløse, er netop den, at de har en følelse af at de står stille og ikke rykker sig nok.

Så min konklusion er den, at det at blive den bedste version af sig selv, for det første handler om at nå nogle mål og få nogle succesoplevelser. Altså, at føle at man bliver bedre. Og dernæst er det, at du får en følelse af, at du udvikler dig hele tiden, og dermed bliver i stand til selv, at blive bedre og bedre.

Det at blive den bedste version af sig selv er med andre ord ikke en destination. Men en følelse af at få nye kompetencer og blive stærkere og mere kompetent som menneske.

Emneord:  coaching  fokus  indsigt  kærlighed  komfortzone  livsledelse  lykke  målopnåelse  motivation  personlig udvikling  selvledelse  selvtillid  succes  vaner

 

Succes kommer igennem handling og positive vaner

Succes kommer igennem handling og positive vaner. Hvis du vil opnå succes må du finde frem til hvad der gør dig mindre succesfuld og ændre disse vaner til positive vaner, der skaber succes.

Succes synes at være forbundet med det at handle. Succesfulde mennesker bevæger sig i den retning som de ønsker. De fejler, men de giver ikke op. Vi er hvad vi gør mest. Det at mestre noget er ikke en medfødt gave, men en egenskab der opnås igennem vaner.

Med coaching vil det være muligt at finde frem til de vaner og mønstre, der holder dig tilbage. Og finde frem til nye vaner, der kan få dig fremad i livet og give dig succes.Kontakt mig nu

Andre indlæg i kategorien Succes

(Video) Er du bange for at få succes?

(Video) Konkrete tips til et stærkt livsfundament

Find din egen vej i dit eget tempo

(Video) Tænk som en vinder

Vi lever i en offer-kultur