Hvad er stress egentlig for en størrelse?

Stress kan defineres som et forhold mellem en person og elementer i personens omgivelser, som opfattes som en belastning for personen eller som overstiger hans eller hendes ressourcer og truer hans eller hendes velbefindende.Som udgangspunkt er stress en fysiologisk reaktion på en udefrakommende trussel, der gør os i stand til at præstere mere i en given situation.

Stress kan defineres som et forhold mellem en person og elementer i personens omgivelser, som opfattes som en belastning for personen, eller som overstiger hans eller hendes ressourcer og truer hans eller hendes velbefindende.

Der behøver ikke at være tale om at belastningen rent faktisk overstiger personens personlige ressourcer og formåen. Hvis en person har en følelse af at ressourcerne mangler for at overkomme den specifikke udfordring, kan det være nok til at udløse en form for stress hos den pågældende.

På baggrund af vores opvækst og dermed de ting vi individuelt oplever og udsættes for vil hjernens stress-system blive indstillet på forskelligt niveau, der involverer bestemte områder i hjernen. Disse områder er hypofysen, hypothalamus og hippocampus samt forskellige stresshormoner. I forbindelse med belastninger øges mængden af stresshormonet kortisol.

Stresshormonerne adrenalin og kortisol

Når vi bliver pressede eller skal præstere, frigiver vores krop store mængder af hormonet adrenalin, der blandt andet sikrer at vores puls og vejrtrækning stiger markant så krop og hjerne sikres rigelige mængder ilt og vores muskler spændes op så vi er klar til kamp.

Når adrenalinen er i vores blodbaner, frigiver leveren sukker og fedt til musklerne, så de kan yde en ekstra indsats og hjælpe os til at klare den fysiske udfordring eller den forestående trussel.

Et andet hormon som kroppen frigiver i stressede situationer, er hormonet kortisol.
Hvis adrenalin er kroppens drug of choice når der skal præsteres, fordi det giver os et boost rent fysisk og mentalt så vi bliver i stand til at præstere mere. Så er kortisol det stik modsatte.

Kortisol udskilles i kroppen som en reaktion på en udefinerbar trussel hvor vi reagerer på noget diffust og ukontrollerbart. Det kan være at vi ikke er helt sikre på hvad vores arbejdsopgaver går ud på. Måske er vi usikre på, hvad vores chef forventer af os, eller vi føler os ikke kompetente nok som forældre eller kæreste.

Eller måske føler vi ikke, at vi lever et liv, som vi ønsker eller er tilfredse med.

Når kroppen begynder at udskille kortisol, svækkes adrenalinproduktionen samtidig, og i stedet for at få flere kræfter til at påtage os de daglige udfordringer, så sker der nu det modsatte. Vi bliver trætte, ligeglade og passive.

Hvor adrenalinen – i korte perioder – hjælper os og giver os energi og styrke til at overkomme udfordringer, så gør kortisol det stik modsatte.

En stor del af den stress som mennesker i vores del af verden oplever i dag, er relateret til det vi herover karakteriserede som diffust og ikke-definerbare trusler, altså trusler, der mere relaterer sig til noget vi skaber i vores hoveder og altså ting vi er utilfredse med ved os selv eller i vores liv.

Stress kan munde ud i depression

Hvis processen med udskillelse af kortisol står på igennem længere tid, kan det øgede niveau af kortisol starte en ond spiral. Der sker nemlig en langsom nedbrydning af netop de celler i hjernen, som skulle dæmpe stressreaktionen.

Dette betyder, at reguleringen bliver ødelagt, og stressreaktionen fortsætter lang tid efter, at den oprindelige belastning er forsvundet. Den fortsatte stressreaktion påvirker en række andre systemer, herunder serotonin og noradrenalin systemet og hvis der ikke sættes ind i tide, kan det munde ud i en egentlig depression.

Emneord:  antidepressiva  begrænsende overbevisninger  Depression  fokus  selvbilleder  sindslidelser  stress  sygdomme

 

Føler du dig stresset?

Jeg er uddannet stresscoach og tilbyder professionel stresscoaching til dig, der gerne vil bekæmpe din stress og blive stressfri igen.

Når stressen sætter ind i begyndelsen, skal der ikke nødvendigvis ret meget til for at stoppe den igen. Men stress bør tages alvorligt og du bør handle på det, hvis du går og føler dig stresset og mismodig.

Med stress coaching kan vi stoppe op og skabe det nødvendige overblik, der gør at du får kigget på dig selv og de ting, der skaber stress i dit liv.Kontakt mig nu

Andre indlæg i kategorien Stress

Forskellige symptomer på stress

Hvorfor får nogen stress?

(Video) Brug tid i naturen hvis du føler dig stresset

Stress er en sand dræber

Er motion usundt når man har stress?

Bliv bedre til at værdsætte det du allerede har