Hvad motiverer dig til at leve sundt?

Positiv motivation af mennesker giver bedre sundhed end motivation igennem skræmmekampagner.Hvad skaber den største motivation hos dig. At du får at vide at hvis du gør noget nu, så får du noget i morgen eller om en uge? Eller, at hvis du gør noget nu, så får du måske, noget om halvtreds år?

I hele sidste uge afholdtes konferencen EuroSense 2014 i Bella Center.
Her mødtes forskere indenfor ernæring og sundhed fra hele Europa, for at diskutere hvordan man får mennesker til at fokusere mere på sund kost og motion.

Netop kostrådgivningen blev kritiseret af den britiske professor i mad, forbrugeradfærd og sundhed Monique Raats.
Hun udtalte blandt andet følgende, som jeg synes er rigtig fornuftigt: “Vi bør ikke kun fokusere på ernæringsaspektet eller madrelaterede sygdomme, når vi skal forklare folk, hvorfor sundhed er vigtig. Vi skal i højere grad kigge på de sociale og psykiske fordele, som kan motivere folk til at have en sundere livsstil”.

For er det ikke fuldstændig korrekt, at hvis man skal motivere nogen til eksempelvis at leve sundere, så bliver man nødt til at fremhæve noget, som det enkelte menneske kan forholde sig til lige nu og her? Og altså skabe et indtryk af at man får noget – et såkaldt tilnærmelsesmål – hvis man yder noget, i stedet for at man mister noget hvis man ikke gør det, eller undgår noget – undgåelsesmål – hvis man gør det.

For ikke at sige, at der er en gevinst at hente lige nu og her, i stedet for at fortælle, at der er noget at hente langt ude i fremtiden.

Sund livsstil giver gevinst nu og her

Jeg kan selv huske argumentet for at spise grøntsager som barn, eller for at jeg skulle holde mig fra cigaretterne da jeg blev ældre. Det var noget med at jeg ville blive glad for det senere i livet og at jeg ville leve længere.

Der var ingen, og måske fordi der ikke var det samme fokus på sundhed som der er nu, der fortalte mig, at jeg rent faktisk ville opnå en gevinst lige nu og her.
Vi fik som regel at vide, at vi skulle spise vores kartofler så vi kunne blive store og stærke som vores far. Ikke at vi skulle spise dem så vi kunne give de andre baghjul på fodboldbanen eller klatre højere op i træerne.

Kampagnerne for at spise sundere og holde op med at ryge, har i langt de fleste tilfælde handlet om alle de ting du giver afkald på hvis du ikke spiser frugt og grønt eller hvis du ryger.
Sorte lunger og fedme er de klassiske skræk-scenarier. Men er det med til at motivere folk, eller gør det os bare mere modløse og får os til at fortætte – læs, trøste os med noget mere usundt?

Jeg synes i hvert fald at det er rigtig positivt, hvis den nye tilgang til at få mennesker til at holde sig sunde, i stedet for at skræmme os, bliver et fokus på alle de ting vi opnår ved at tage ansvar for os selv og leve sundere.

Hvad motiverer dig mest. At du får at vide du kommer til at dø en pinefuld død hvis du ikke holder op med at ryge? Eller, at du får at vide at du kan løbe længere uden at blive forpustet, at dine chancer for at få børn er større og at dit generelle velvære og overskud stiger markant, hvis du kvitter tobakken?

Jeg vil i hvert fald hellere se en kampagne med sunde og glade mennesker, der fortæller (læs viser) at deres liv er bedre og mere værd at leve fordi de spiser mange grøntsager, end en kampagne hvor jeg bliver skræmt fra hvid og sans af et billede af et par rygerlunger eller et tarmsystem, der er ved at rådne op.

Hvis du virkelig vil rykke noget i mennesker og skabe en mere indre motivation, så skal du være i stand til at skabe et billede af en umiddelbar gevinst. Ikke en illusion om at man opnår noget langt ude i fremtiden.

Emneord:  motivation  sundhed

 

Savner du noget ekstra motivation?

Er du motiveret? Og hvad giver dig motivation? Personlig coaching kan hjælpe med at skabe indre motivation så du holder dig motiveret og når dine målsætninger.

Når vi snakker motivation er der specielt to ting der er interessante. Først er det hvad du er motiveret for. Men at vide hvad du er motiveret for er sjældent nok til at skabe den motivation, der skal holde dig til ilden hele vejen. Når du har fundet ud af hvad du er motiveret for at opnå er det derfor vigtigt at finde ud af hvorfor du er motiveret for at opnå netop dette.

Kontakt mig og lad mig hjælpe dig med at finde din motivation.Kontakt mig nu

Andre indlæg i kategorien Motivation

(Video) Sådan skaber du motivation der holder

(video) Lad ikke andre menneskers begrænsende overbevisninger komme i vejen for dig

(Video) Fokuser på din egen fremgang og ikke så meget på andre

De to tankemønstre der kan ende med at pacificere dig

Drop perfektionismen

Er du afhængig af det hurtige fix?