Introduktion til motivation – Selvreguleringsteori del 1

Motivation og selvreguleringsteori. Selvreguleringsteorien beskriver forskellige former for motivation og giver en viden om hvad der ligger bag det at være mere eller mindre motiveret.Der er noget du skal ordne og du kender det måske. Du er på ingen måde motiveret og det kræver en kraftanstrengelse af en anden verden at sætte sig op til opgaven.

Eller også er du fuld af motivation og er ikke til at stoppe. Og glæder dig allerede til næste gang du får muligheden for at lave noget lignende.

Der kan i begge tilfælde være tale om, at du er helt klar over, at løsningen af netop denne opgave eller udfordring, vil komme dig til gavn eller i sidste ende vil være fornuftig at få klaret, men det er graden af motivation, og ikke mindst hvordan du er motiveret, der kan være afgørende for om du i sidste ende når i mål.

At motivere er altså en proces, hvor du kan skabe- og fastholde en målrettet adfærd.

Det er jo altid sjovest hvis det man skal ikke føles som en sur pligt, men snarere er en form for leg. Men det er i mange tilfælde desværre ikke sådan. Men det behøver ikke at betyde, at du så skal afskrive dig selv fra at kunne gennemføre disse ting.

Hvis du har en lidt dybere indsigt i hvad det er du gerne vil opnå og hvorfor du gerne vil opnå det, kan du faktisk med lidt god vilje gøre en sur pligt til en opgave hvor du er langt mere motiveret og ligeledes kan du blive opmærksom på ting du måske troede var væsentlige og som du har forfulgt som mål, som slet ikke inderst inde er noget du egentlig bør bruge din sparsomme tid på.

Der er flere forskellige motivationsteorier. Dette indlæg vil primært tage udgangspunkt i Selvreguleringsteorien, der helt overordnet går ud på, at vi mennesker har tre basale behov vi forsøger at få dækket og så længe disse behov bliver opfyldt, så er der basis for det der kaldes Indre-motivation, der er den form for motivation, der virkelig driver os fremad mod noget vi gerne vil opnå.

Vores motivation står altså for at “regulere” vores adfærd så vi når det vi gerne vil. Hvis der er tale om en mere indre motivation, så vil vi til tider føle at vi befinder os i en form for flow mens vi laver en given aktivitet, simpelthen fordi vi er oprigtigt motiveret for den givne opgave. Og ikke gør det fordi det enten bliver forventet af os, eller vi føler det er det mest “politisk korrekte” at gøre.

Selvreguleringsteorien og motivation

Selvreguleringsteorien går ud på, at mennesker har tre grundlæggende behov der ønskes opfyldt og som driver vores adfærd og i sidste ende er med til at motivere os.
Disse tre behov er:

  1. Behov for frivillighed (autonomi).
  2. Behov for at kunne noget.
  3. Behov for mellemmenneskelige forhold.

Hvis du føler autonomi og samtidig forfølger dine mål af lyst og interesse, siger man at målene er selvoverensstemmende.

Hvis du samtidig har en følelse af, at du rent faktisk er god til den givne opgave og at den giver dig yderligere viden og kunnen, så er nummer to kriterie opfyldt, der så formentlig vil kaste anerkendelse og eventuelt ros af sig fra dine omgivelser, der igen vil opfylde punkt tre.

Fire typer motivation

Ud over decideret amotivation, hvor en person på ingen måde er motiveret for en given opgave og slet ikke kan se noget formål med at forsøge at udføre den fordi at troen på at det vil lykkes og i sidste ende vil ændre noget, ikke er til stede, så behandler Selvreguleringsteorien fire typer motivation.

Indre motivation

Selvreguleringsteorien er baseret på begrebet Indre motivation, der betyder udførelse af en opgave for selve fornøjelsens skyld.

Der er her ikke tale om en egentlig opgave, men snarere en aktivitet som medfører en personlig tilfredsstillelse. Eksempler kan være deltagelse i holdsport for samværets skyld, sex eller andet vi gør fordi vi finder det sjovt, dejligt eller på anden måde bekræftende.

Når der er tale om indre motivation yder vi alt hvad vi kan og er fuldt engagerede i aktiviteten – ofte i en form for flow tilstand, hvor vi ikke lægger mærke til tid og sted.

Indre motivation er klart at foretrække hvis vi vil sikre os at en opgave udføres med hjertet, men vi kan naturligvis ikke forvente at alle opgaver vi står overfor kan være drevet af ren og skær lyst. Det bringer os videre til den næste form for motivation.

Identificeret motivation

Selvom en given opgave ikke er direkte sjov, kan vi i mange tilfælde stadig identificere os med den fordi vi ved at den er vigtig for os.

Vi kan dermed stadig sætte os op til opgaven og udføre den uden indre modstand og opnå vores mål på en tilfredsstillende måde.

Et eksempel kunne være at læse op til eksamen i et fag som ikke er voldsomt spændende, men da vi ved at det er nødvendigt og vil gavne os kan vi alligevel finde en stor grad af motivation til at få opgaven løst.

Introjiceret motivation

“Motivation” på baggrund af indre pres eller selvbebrejdelser.
Det er modsat ekstern motivation, os selv der presser på, måske på grund af skyldfølelse eller fordi vi er pligtopfyldende.

Et eksempel på introjiceret motivation kunne være indre pres om at gå regelmæssigt i fitness center og holde sig i form fordi vi ved at det vil gavne os, men uden at være egentlig motiveret for den umiddelbare gevinst i form af øget velvære på kort sigt.

Ekstern motivation

Aktiviteter vi tvinges til af andre og som vi ikke ser nogen umiddelbar værdi i.
Kunne være fitness centeret, men her måske et krav fra konen om at tabe sig, uden at dette er et egentligt ønske fra os selv.

Som du sikkert kan se, er det ikke ligegyldigt på hvilken måde du er motiveret hvis du skal være nogenlunde sikret succes med dine målsætninger.

De to første former for motivation er drevet af såkaldt “autonome” motiver, der giver dig langt større chance for at lykkes, hvor de sidste to er drevet af mere kontrollerede motiver, der giver dig en langt større risiko for ikke at lykkes.

Læs om Selvreguleringsteoriens Hvad – altså selve målet, eller det vi stræber efter at blive motiveret for, og Hvorfor, der er baggrunden for overhovedet at blive motiveret for opnåelse af et givent mål.

Også disse to elementer rummer forskellige aspekter, der bestemmer graden af motivation og dermed chancen for opfyldelse af et givent mål.

Emneord:  coaching  succes

 

Savner du noget ekstra motivation?

Er du motiveret? Og hvad giver dig motivation? Personlig coaching kan hjælpe med at skabe indre motivation så du holder dig motiveret og når dine målsætninger.

Når vi snakker motivation er der specielt to ting der er interessante. Først er det hvad du er motiveret for. Men at vide hvad du er motiveret for er sjældent nok til at skabe den motivation, der skal holde dig til ilden hele vejen. Når du har fundet ud af hvad du er motiveret for at opnå er det derfor vigtigt at finde ud af hvorfor du er motiveret for at opnå netop dette.

Kontakt mig og lad mig hjælpe dig med at finde din motivation.Kontakt mig nu

Andre indlæg i kategorien Motivation

(Video) Sådan skaber du motivation der holder

(video) Lad ikke andre menneskers begrænsende overbevisninger komme i vejen for dig

(Video) Fokuser på din egen fremgang og ikke så meget på andre

De to tankemønstre der kan ende med at pacificere dig

Drop perfektionismen

Er du afhængig af det hurtige fix?