Sådan bliver du mere mentalt robust og får større mulighed for succes

Mental styrke kommer når du bliver bedre til at styre dine tanker, regulere dine følelser og får en adfærd, der er mere målrettet og produktiv.De fleste mennesker kender opskriften på større fysisk styrke, men ikke så mange mennesker er klar over hvordan man bliver stærkere rent mentalt.

Mental styrke består overordnet af tre dele. Tanker, følelser og adfærd.

Hvis du vil være stærkere rent mentalt, kræver det, at du bliver bedre til at styre dine tanker, regulere dine følelser og får en adfærd, der er mere målrettet og produktiv og som hjælper dig på vej mod dine personlige mål i livet.

Hvordan skulle det så gøres, spørger du måske.

Skab din egen definition på hvad succes er

Hvis du vil blive mentalt stærkere er det nødvendigt, at du begynder at følge din egen vej. At du reflekterer over hvad succes er for dig og derefter begynder at arbejde ud fra din egen definition af hvad et succesfuldt liv indeholder.

Din vej mod et succesfuldt liv er ikke nødvendigvis den samme som min og hvis du forsøger at kopiere andre og håber på at blive lykkelig og succesfuld. Så risikerer du for det første at gøre det ekstremt svært for dig selv. Og for det andet risikerer du, at du slet ikke bliver lykkelig, fordi du ikke opnår det, der i virkeligheden gør dig glad. Og får dig til at føle dig som en succes.

Find ud af hvad netop du gerne vil opnå og hvad du opfatter som succes. Og begynd så at arbejde på det en lille smule hver dag.

Udfordrer dig selv en smule hver dag

Om det handler om at komme lidt tættere på at overvinde din frygt for højder, eller om det drejer sig om at skrive en bestseller, blive en bedre kæreste eller slippe af med den overflødige mentale støj i dit hoved. Så kræver det at du arbejder med det hver dag. Og udfordrer dig selv en lille smule mere hele tiden.

Ud over at få dig tættere på dit mål i sidste ende. Vil den konstante udfordring af dig selv medføre flere kvalifikationer og mere selvtillid. Og ja, en større følelse af succes.

Reflekter over din fremgang

Det er ikke altid nok at handle. Du er også nødt til at finde frem til hvad der virkede og hvad der ikke virker for dig.

På den måde bliver du mere bevidst om hvor du skal sætte ind for at blive bedre og du får samtidigt mulighed for at gøre mere af det, der fik dig længere fremad.

Og i sidste ende får du mulighed for at fejre dine mange små, men bestemt ikke ubetydelige sejre. Hvilket burde give et rygstød og gøre dig mere selvsikker og mentalt robust.

Bliv mere bevidst om dine tanker og følelser

Dine tanker og følelser er som beskrevet en stor del af din mentale bagage.

Mange mennesker forsøger at glide af på ubehagelige følelser og negative tanker og forsøger at dulme dem med alkohol, mad eller underholdning for at undgå at mærke dem.

Når du bliver mere opmærksom på hvordan dine følelser påvirker dine tanker og din adfærd, og forsøger at anerkende dem i stedet for at undertrykke dem. Kommer du i langt bedre kontakt med dig selv og bliver i stand til at imødekomme dine behov.

Det vil gøre dig mere kompetent og stærkere som menneske, når du bliver bedre til at undgå at sætte dig i situationer, hvor du kommer til at føle negativt og dine handlinger fremadrettet vil ligeledes afspejle, at du kender dig selv og er klar over hvad du vil, og hvad du ikke vil stå model til.

Forsøg at finde det positive i det negative

Du bliver nok aldrig helt immun i forhold til selvkritik og det er urealistisk at tro, at du aldrig kommer ud i situationer som er negative.

Men hvis du forstår at “genindramme” en mere negativ situation eller begivenhed til noget positivt som du kan lære noget af. Så vil begivenheden i sig selv føles mindre negativ og du vil komme ud af situationen mentalt stærkere.

Gør noget du ikke har lyst til

Der er intet der giver mere selvtillid end når du klarer en opgave som du på ingen måde havde lyst til at ordne, eller når du overkommer noget der føltes ubehageligt til at starte med.

Det handler ikke om hvorvidt du gør ting for at bevise dit værd og din styrke overfor andre, men om at bevise overfor dig selv, at du er i stand til at udrette noget. Også når du ikke har lyst til at gøre det.

Dette giver en tro på egne evner, en viden om at tingene ikke er så komplicerede som de kan se ud. Og gør dig mentalt stærkere i det du opdager at du kan langt mere end du som udgangspunkt gik og troede.

Jeg fik i en periode oparbejdet en rutine, hvor jeg konsekvent badede i iskoldt vand hver morgen. Hver eneste dag fandt jeg mig selv stå og overveje om ikke jeg lige skulle springe over bare i dag og give mig selv lov til at bade i dejligt varmt vand. Men jeg holdt ved og det kulminerede med at jeg, indenfor samme periode, fandt mig selv kravle rundt i 25 meters højde på en trætop-klatrebane ved Haslev, på trods af at jeg afskyr højder.

Det havde i hvert fald i mit personlige tilfælde en effekt på min viljestyrke at jeg hver dag udfordrede mig selv mentalt på mit varme morgenbad.

Anerkend dine svagheder og stå ved dem

Du kan være nok så stærk både fysisk og psykisk, men der vil næsten altid være områder som du er mindre erfaren eller kompetent indenfor.

Når du erkender dine svage sider og ikke forsøger at dække over dem, vil det give dig langt mere ro i forhold til at bede andre mennesker om hjælp. Som igen vil hjælpe dig til at overkomme de ting som du ikke selv kan klare.

Ud over det, så kan det være en befrielse at erkende, at du bare ikke behøver at være perfekt og god til alt og at du stadig kan være et fantastisk menneske og dygtig til de ting som du selv har defineret som succeskriterier for et lykkeligt og godt liv.

Arbejd på at blive bedre

Mental styrke bunder både i at være afklaret, at have kontrol med tanker og følelser. Men også i at føle sig kompetent og anerkendt.

Du bør arbejde for at blive stærkere rent mentalt. Men naturligvis også indenfor de områder hvor du gerne vil skabe dig en fremtid og have succes.

Når du bliver bedre til nogle af de ting som du sætter højt i livet, vil du samtidig blive stærkere rent mentalt.

Tag det fulde ansvar for dit eget liv

Når det er sagt, så er det naturligvis dumt at slå dig selv for meget oven i hovedet over specielt ting og omstændigheder, som du ikke har haft mulighed for at have direkte indflydelse på.

Og ideen om, at du selv er 100% ansvarlig for hvor lykkelig du bliver og hvor meget succes du opnår, kan synes ret skræmmende. Men er også befriende når du først bestemmer dig for, at du vil være kaptajn på dit eget skib og vil gøre alt hvad der står i din magt, for selv at præge din retning i livet.

For pludseligt vil du opdage hvor meget indflydelse du egentligt har på kursen i dit eget liv. Du vil opdage, at det kan betale sig at gøre en indsats og at de små ting som du gør hver dag for at forbedre dig, bliver mere og mere tydelige som tiden går.

Du opdager samtidigt, at du, når du tillader dig selv at drive afsted uden retning, falder ekstremt meget tilbage og dermed, hvor meget det du gør for at komme fremad egentligt har af betydning.

Du lærer hvad den egentlige forskel på en vinder og en taber består i. Og at du på ingen måde er et offer, men er i stand til at være arkitekten i dit eget liv og bag din egen succes.

Emneord:  coaching  fokus  indsigt  lykke  målsætning  motivation  refleksion  vaner

 

Succes kommer igennem handling og positive vaner

Succes kommer igennem handling og positive vaner. Hvis du vil opnå succes må du finde frem til hvad der gør dig mindre succesfuld og ændre disse vaner til positive vaner, der skaber succes.

Succes synes at være forbundet med det at handle. Succesfulde mennesker bevæger sig i den retning som de ønsker. De fejler, men de giver ikke op. Vi er hvad vi gør mest. Det at mestre noget er ikke en medfødt gave, men en egenskab der opnås igennem vaner.

Med coaching vil det være muligt at finde frem til de vaner og mønstre, der holder dig tilbage. Og finde frem til nye vaner, der kan få dig fremad i livet og give dig succes.Kontakt mig nu

Andre indlæg i kategorien Succes

Hvad det vil sige at være den bedste version af sig selv

(Video) Er du bange for at få succes?

(Video) Konkrete tips til et stærkt livsfundament

Find din egen vej i dit eget tempo

(Video) Tænk som en vinder

Vi lever i en offer-kultur