Provokerende spørgsmål til selvrefleksion

I coaching arbejder vi meget med spørgsmål. Den stærkeste og mest effektive måde, at komme ind til essensen og finde frem til hvad, der driver en person og hvorfor, er ved at spørge ind på den rette måde.

Men det er naturligvis ikke forbeholdt en personlig coach at stille spørgsmål. En gang i mellem kan det være godt at stille os selv nogle spørgsmål, som kan være med til at få os til at stoppe op, og reflektere over nogle ting, som vi ikke nødvendigvis går rundt og tænker på i en fortravlet hverdag.

21 coachende spørgsmål

1. Er jeg handlekraftig nok eller glider jeg bare med strømmen og tager én dag ad gangen?

2. Er jeg god nok til at stoppe op og være i nuet?

3. Er der ting jeg gør eller måder jeg handler for at skjule mine sande følelser?

4. Er der vigtige beslutninger i livet som jeg undgår at forholde mig til?

5. Er der ting i mit liv eller ved mig selv som jeg ønsker at ændre?

6. Er der områder i mit liv hvor jeg giver for hurtigt op?

7. Er der noget som jeg altid har ønsket at gøre, men endnu ikke har fået gjort?

8. Er der ting som jeg unødigt bekymrer mig om og som forhindrer mig i at være rigtig glad?

9. Er jeg på rette vej i livet?

10. Er der områder hvor jeg direkte saboterer mig selv og min egen lykke?

11. Er der ting ved mig selv som jeg er virkeligt stolt af?

12. Er der noget jeg er villig til at give afkald på for at opnå mine inderste drømme og mål?

13. Er der en ting der virkelig ville gøre mig fri hvis jeg valgte at gøre noget eller forfølge et givent mål?

14. Er der områder i mit liv hvor jeg føler at jeg sælger ud af mig selv?

15. Er der områder af mit liv hvor jeg er alt for magelig?

16. Er der tidspunkter hvor jeg bare siger ja for at behage andre?

17. Er der ting jeg burde gøre, men som jeg ikke er villig til at risikere?

18. Er der tidspunkter hvor jeg snakker andre efter munden for at undgå en konfrontation?

19. Er jeg overvejende glad eller mismodig i mit liv?

20. Lever jeg ud fra mine inderste værdier?

21. Og lever jeg mit eget liv, eller lever jeg det liv andre ønsker jeg skal leve?

Emneord:  coaching  indsigt  provokerende spørgsmål  refleksion

 

Ønsker du personlig coaching?

Målet med coaching er at hjælpe dig til at blive klogere på dig selv. Coachingen fokuserer på at øge din selvindsigt igennem refleksion og handling og målet er personlig vækst.

Er der områder i dit liv hvor du ønsker at forbedre dig selv, og er du klar over, at det kræver arbejde at udvikle sig som menneske. Så er jeg ret sikker på at jeg kan hjælpe dig.

Jeg tilbyder professionel personlig coaching i Køge-området, til dig der ønsker mere selvindsigt og afklaring, mere selvtillid og bedre selvværd, motivation, mindre stress og positiv forandring.
Kontakt mig og hør nærmere om, hvad jeg kan hjælpe netop dig med.Kontakt mig nu

Andre indlæg i kategorien Coaching

Nyhed – Langdistance-coaching

Bestem din retning med coachende spørgsmål

Jeg ønsker resultater, men jeg mangler potentiale

Sådan stiller du dig selv de rigtige spørgsmål

Din tilgang til livet har stor betydning

Begrænsende overbevisninger der kan holde dig tilbage