Sådan stiller du dig selv de rigtige spørgsmål

De rigtige spørgsmål provokerer os. Åbne og kraftfulde spørgsmål kan inspirere os til at udforske nye ideer og måder at angribe udfordringer på. Og kan få os til at anskue en problemstilling i et helt nyt lys.

Modsat dræner de forkerte spørgsmål os for energi, leder os ingen vegne eller i den forkerte retning og begrænser vores muligheder.

En stor del af coaching er baseret på samtalen. Og på de spørgsmål som en coach stiller, der skal åbne op og være med til at skabe refleksion hos klienten. Og som skal få klienten til at se muligheder og anskue en situation mere handlingsorienteret.

Men gode spørgsmål bør ikke nødvendigvis være reserveret et coach/klient-forhold. Og du går sikkert også rundt og stiller dig selv spørgsmål fra tid til anden.

Åbne kontra lukkede spørgsmål

Det er langt fra ligegyldigt, hvilken måde du stiller dine spørgsmål op på.

I mange tilfælde har vi en tendens til at stille meget simple spørgsmål op for os selv, når vi skal gennemskue om vi gør det rigtige. Og disse spørgsmål har mange gange kun et ja/nej svar knyttet til dem.

Til tider benytter vi måske spørgsmål der er opbygget med hvem, hvornår og hvor. Og disse spørgsmål er en smule mere åbne end et ja/nej spørgsmål, men får os sjældent særligt langt.

Hvis vi i stedet stiller spørgsmål, der starter med hvordan, hvad eller hvorfor, er muligheden for rent faktisk at få en god forklaring og dermed noget konstruktivt at arbejde med, langt større. Og chancen for gode resultater bliver bedre.

Eksempler på åbne og lukkede spørgsmål

Lad os sige at du ønsker at være den bedst mulige partner for din kæreste.

Du har formentlig allerede på dette tidspunkt afklaret at du godt kunne blive en bedre kæreste ved at stille dig selv det lukkede spørgsmål; “Kunne jeg være en bedre kæreste for X end jeg allerede er nu?”. Svaret var altså JA. Men det har ikke givet dig noget videre at arbejde ud fra og der er en risiko for, at du nu nøjes med at gå rundt og tygge lidt yderligere på at du skal se at blive en bedre kæreste, men efter en periode lægger det væk igen og fokuserer på noget andet i dit liv.

En mere kraftfuld og åben formulering til samme problemstilling kunne være; “Hvorfor er det at jeg ikke er den bedst mulige kæreste for X?”.
Dette spørgsmål giver dig mulige begrundelser for hvorfor du ikke har været så god en kæreste som du ønsker. Og dermed muligheder for at eliminere eventuelle forhindringer. Og leder naturligt videre til et nyt spørgsmål som kunne være.

“Hvordan kan jeg blive en bedre kæreste for X?”. Som jo lægger op til at der skal findes nogle muligheder og dermed, at der kan handles på det.

“Hvordan kan jeg…” kunne også formuleres med “Hvad skal jeg ændre på for at blive en endnu bedre kæreste for X?”. Også her åbnes der op for at der skal findes mulige løsninsmuligheder og det er et spørgsmål, der lægger op til virkelig forandring og ikke bare en konklusion.

Konkluderende kontra løsningsorienteret

Det er jo egentligt ret simpelt når det lægges ud på denne måde. Så hvorfor er det så, at de fleste af os ikke benytter åbne spørgsmål langt mere i vores liv?

Tjaa, en mulig forklaring kunne måske være, at vi aldrig bliver trænet til at tænke på denne måde.
Vi bliver op igennem skolesystemet trænet til at konkludere på om noget er sandt eller falsk. Altså, mere i retning af ja/nej.

Derhjemme bliver vi spurgt om vi er mere sultne. Ja eller nej. Om vi har det godt. Ja eller nej. Eller om vi er glade eller om der er noget vi er kede af. Ja eller nej.

Nu kan jeg naturligvis ikke tale for alle andre. Men jeg har da personligt skullet fokusere virkeligt meget på den mere åbne tilgang til en samtale som jeg som personlig coach er påkrævet at indtage.

Og ærligt, så må jeg stadig tage mig selv i at være lige ved at ryge i fælden, når en klient siger noget og det mest nærliggende ville være, enten at fortælle klienten hvad personen skal gøre. Eller at stille et lukket spørgsmål, der kun kræver en hurtig konklusion.

Men det er rent faktisk bemærkelsesværdigt, hvor meget power der kan være i selv ret simpelt konstruerede spørgsmål. Og det er en fantastisk følelse, når det kan ses og mærkes på et andet menneske, at det spørgsmål man lige har stillet, helt åbenlyst har været med til at åbne op for en personlig erkendelse og en ekstra vilje til at handle.