Selvtillid er en færdighed og kan derfor optrænes

Hvis du har dårlig selvtillid så er du i fare for at leve et meget begrænset liv. Her er nogle ting som du kan gøre for at forbedre din selvtillid.Det at have selvtillid er misundelsesværdigt. og de fleste af os ser op til mennesker med meget selvtillid.

Hvis du har dårlig selvtillid så er du i fare for at leve et meget begrænset liv, hvor troen på dig selv er i bund og du bruger meget energi på at tænke over, på den ene side alle de ting som du gerne ville kunne hvis du dog bare havde lidt mere selvtillid.

Og på den anden side, på alle de grunde du har til ikke at gøre noget af det, netop fordi du mangler den nødvendige selvtillid.

Men selvtillid er en færdighed og du kan træne dig selv til at have meget selvtillid. Her er nogle ting som du kan gøre for at forbedre din selvtillid.

Tag vare på dig selv

Og vær din egen rollemodel. Jo mere du har tænkt over dine personlige værdier og jo mere du lever ud fra disse, des mere selvsikker vil du føle dig.

Udtryk dig selv

Del hvad du tænker og føler med andre. Det skal ikke forstås som at du skal krænge dig selv følelsesmæssigt ud ved enhver lejlighed.
Men vær mere åben omkring hvad du mener. Når du forsvarer dine standpunkter vil du samtidig øge din selvtillid.

Udfordrer dig selv

Når du kaster dig over nye udfordringer og ting som du ikke er helt på hjemmebane i, vil du samtidig føle en stolthed og glæde, når du mærker, at du godt kan klare tingene.
Du vil samtidig blive en lille smule mere kompetent som menneske og vil i fremtiden turde kaste dig over mere komplekse udfordringer og opgaver.

Stop din negative selvsnak

Bliv mere opmærksom på hvordan du taler til dig selv når du laver en fejl. Eller hvordan du tænker om dig selv inden du skal i gang med en udfordring.
Den måde du taler til dig selv vil afspejle sig i din opfattelse af dig selv. Og har stor indflydelse på hvor selvsikker du er og hvor meget du tror på dine egne evner.

Bær over med dine fejltrin

Èn af de største trusler mod personlig tilfredshed, er tanken om at du skal være perfekt.

Ingen er perfekt! Og jo før du erkender, at du har lov til at fejle og ikke altid behøver at fremstå som om du har 100% styr på tingene. Jo hurtigere vil du finde mere ro.

Virkelig selvtillid og fremgang kommer kun hvis du tør prøve nye ting og tør udfordre dig selv en smule. Og er åben for at komme til at se lidt dum ud.

Stop med at sammenligne dig med andre

Vi er alle forskellige og selvom vi fødes nogenlunde ens på overfladen, så kommer vi til verden med forskellig bagage.
Fokuser på hvad du selv ønsker og ikke mindst, din egen fremgang i livet. Og lad være med at holde dine resultater – eller mangel på samme op mod andre menneskers præstationer.

Elsk dig selv

Lær at omfavne alle dine sider. Både de gode og de mindre gode.
Som menneske er du en kompleks konstruktion af både lyse og mere mørke egenskaber. Du kan være rar og hjælpsom. Og du kan indeholde evnen til jalousi og misundelse. Du er et menneske, lær at leve med det.

Find dine talenter

Og gør brug af dem.
Vi er alle kompetente indenfor noget. Men hvis du hele tiden fokuserer på hvad du tror de andre vil have du skal gøre og hvad andre forventer at du skal kunne, så overser du måske de ting som du virkeligt har talent for og som du ville kunne gøre en forskel med.

Find dine talenter og føl dig fantastisk til mode når du udfolder dem.
Og få mere selvtillid når du bruger dem.

Emneord:  begrænsende overbevisninger  coaching  indsigt  lykke  målsætning  personlig udvikling  selvværd  succes

 

Ønsker du bedre selvværd og mere selvtillid?

Personligt coaching-forløb til behandling af lavt selvværd og dårlig selvtillid. Sammen med en personlig coach får du mulighed for at arbejde med dig selv og dit selvværd igennem øvelser og udfordringer så du ender med at få en langt bedre selvtillid og tro på dig selv.

Mangler du lige det sidste mod til at turde tale i større forsamlinger? Eller har du svært ved at sige hvad du virkeligt mener? Måske har du svært ved at sige fra og mangler fokus på dine egne behov.

Hvis du har dårligt selvværd eller en ringe selvtillid, så er du i fare for at leve et meget begrænset liv.
Kontakt mig så jeg kan hjælpe dig med at få en større selvtillid og et bedre selvværd så du kan leve det liv som du fortjener. Et liv på DINE præmisser.Kontakt mig nu

Andre indlæg i kategorien Selvtillid og selvværd

(Video) Glem alt om selvværd og fokuser på mere selvrespekt

Måske er det tid til at skrive en ny historie

Hjælp til bedre selvværd

Du er unik og stædig bare fordi du er til

Tro på dig selv

Føler du dig ofte bedømt af andre?